Annonce
Sport

Club Brugge hylder afdød dansk duo før stort danskerbrag

Anders Dreyer og Kasper Dolberg (nummer to og tre fra venstre) samt målmand Kasper Schmeichel var med til at hylde de afdøde Club Brugge-danskere Jan Sørensen og Ulrik le Fevre. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Jan Sørensen og Ulrik le Fevre blev hyldet med klapsalver inden braget mellem Club Brugge og Anderlecht.

Club Brugge hyldede to af sine tidligere danske helte, inden holdet søndag tog hul på braget mod Anderlecht på hjemmebane.

Der var således klapsalver til både Jan Sørensen og Ulrik le Fevre. Begge de tidligere danske landsholdsspillere er døde i løbet af den seneste uges tid.

Ulrik le Fevre gik lørdag bort efter længere tids sygdom i en alder af 77 år. Han spillede fem sæsoner for og vandt tre mesterskaber med Club Brugge fra 1972 til 1977.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da han i 1977 rykkede hjem til Vejle, hentede Club Brugge som afløser landsmanden Jan Sørensen i Frem. Han nåede at bidrage med seks sæsoner, to mesterskaber og en tabt finale mod Liverpool i Europa Cuppen for mesterhold.

Jan Sørensen døde for nylig i en alder af 68 år.

Både Club Brugge og Anderlecht stillede med flere danskere i søndagens belgiske topopgør.

Brugge havde Casper Nielsen og Andreas Skov Olsen med fra start, mens Anderlecht stillede med Kasper Schmeichel, Kasper Dolberg og Anders Dreyer.

Anders Skov Olsen (nummer et fra venstre) og Casper Nielsen (nummer tre fra venstre) deltog begge i hyldesten af Jan Sørensen og Ulrik le Fevre. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Derudover havde Thomas Delaney plads på Anderlechts bænk sammen med blandt andre cheftræner Brian Riemer.

Anderlecht endte med at vinde 2-1 over Club Brugge på to sene mål i anden halvleg.

Anders Dreyer stod for oplægget til det afgørende mål til 2-1 et minut inde i tillægstiden, hvor indskiftede Nilson Angulo havde sidste fod på bolden.

Anderlecht er med sejren placeret på andenpladsen i rækken med 57 point efter 27 kampe. Club Brugge har 12 point færre.

Også i Vejle hyldede man søndag Ulrik le Fevre. Her valgte man et minuts stilhed til ære for klubikonet. Både Vejle og udeholdet Silkeborg stillede desuden op med sørgebind til ære for Ulrik Le Fevre.

Han vandt mesterskabet med Vejle i 1978 og havde efter sit karrierestop flere forskellige roller i klubben.

Lørdag var Ulrik le Fevre også en del af en hyldest, inden den tidligere offensivspillers første klub i udlandet, Borussia Mönchengladbach, slog Bochum 5-2 på hjemmebane. Med Gladbach vandt han mesterskaber i 1970 og 1971.

Vejle hyldede afdøde Ulrik le Fevre før søndagens opgør mod Silkeborg i Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

/ritzau/

Ulrik le Fevre vendte hjem fra en flot udlandskarriere i Gladbach og Club Brugge og hjalp i 1978 Vejle til et dansk mesterskab. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Soccer Jpl D27 Club Brugge Vs Rsc Anderlecht, Brugge, Belgium - 25 Feb 2024
    Anders Dreyer og Kasper Dolberg (nummer to og tre fra venstre) samt målmand Kasper Schmeichel var med til at hylde de afdøde Club Brugge-danskere Jan Sørensen og Ulrik le Fevre. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
  • Soccer Jpl D27 Club Brugge Vs Rsc Anderlecht, Brugge, Belgium - 25 Feb 2024
    Anders Skov Olsen (nummer et fra venstre) og Casper Nielsen (nummer tre fra venstre) deltog begge i hyldesten af Jan Sørensen og Ulrik le Fevre. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
  • Superliga: Vejle Boldklub - Silkeborg IF
    Vejle hyldede afdøde Ulrik le Fevre før søndagens opgør mod Silkeborg i Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Superliga: Vejle Boldklub - Silkeborg IF
    Ulrik le Fevre vendte hjem fra en flot udlandskarriere i Gladbach og Club Brugge og hjalp i 1978 Vejle til et dansk mesterskab. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya