Annonce
Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Den tidligere OL-guldvinder Lasse Norman Leth er blandt rytterne ved weekendens store cykelløb i Nakskov og Nysted. Foto: Carsten Machholdt
De bedste hjemlige cykelryttere tester formen af i den kommende weekend, hvor der køres enkeltstart og linjeløb to steder på Lolland-Falster

LOLLAND-FALSTER: De to lokale cykelklubber Nakskov Cykle Club (NCC) og Lolland Falster Cykle Klub (LFCK) står overfor to store arrangementer i weekenden, når de bedste hjemlige cykelryttere dyster i cykelsportens hjemlige Superliga Bording-Cup´en, der afvikles over fem afdelinger i løbet af sæsonen.

Første afdeling har fundet sted allerede i marts i den jyske by Vejen, og anden og tredje afdeling løber af stablen lørdag og søndag, hvor der indledes med enkeltstart i Nakskov lørdag og linjeløb på søndag i Nysted.

Begge klubber er rutinerede løbsarrangører, men det er første gang at NCC arrangerer enkeltstart hvor start og mål er på Axeltorv midt i Nakskov. De tidligere gange, hvor klubben har stået som arrangør af enkeltstarter, har ruten været på vejene omkring Birket på det nordvestlige Lolland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stort antal ryttere

- Det bliver spændende at se, hvordan vi klarer den opgave. Der skal bruges enormt mange hjælpere, for det er en kæmpestort arrangement, der blandt andet tæller 25 motorcykelbetjente til at hjælpe os med afviklingen, fortæller formand for NCC Arne Larsen, der sender hele 338 ryttere i forskellige aldersklassen og løbsklasser afsted fra Axeltorv ud af Tårsvej og videre ud på en rundstrækning rundt om Sandby, så rytterne i alt når ud på 26,5 kilometer, inden de igen når tilbage til målet på Axeltorv.

Der skal bruges enormt mange hjælpere, for det er en kæmpestort arrangement.

Arne Larsen, formand for NCC

- Det har været noget af et puslespil, at få tidsplanen til at gå op, for vi havde ikke forventet så mange tilmeldinger, men vi glæder os til præsentere de bedste ryttere i Danmark i alle aldersklasser, siger Arne Larsen, der håber på, at vejret er med arrangørerne.

Der køres helt fra kl. 09:00 i de yngste aldersklasser både hos og drenge og piger og de bedste eliteryttere hos herrerne sendes afsted med et minuts mellemrum fra kl. 14:16. Sidste mand på startskamlen er den førende rytter i Bording-Cup´en Phillip Mathiesen fra Team CO:PLAY - Giant Store, der sendes ud på ruten kl. 16:15, og han forventes at være i mål en halv time senere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere OL-guldvinder

Andre ryttere, der også deltager i enkeltstarten af den tidligere danske mester i disciplinen Martin Toft Madsen og den tidligere OL-guldvinder i banecykling Lasse Norman Leth, der sendes ud på ruten få minutter før Phillip Mathiesen.

Søndag flytter hele karavanen til Nysted, hvor linjeløbet i tredje runde af Bording-Cup'en afvikles på den samme rute som lagde asfalt til DM tilbage i 2018, hvor Michael Mørkøv vandt efter et heftigt spurtopløb opad den stejle bakke på Slotsgade og videre op til mål på Jernbanegade ved parkeringspladsen bag Nysteds tidligere rådhus.

Der køres igen helt fra morgenstunden af, men de bedste ryttere i Herre Elite A-klassen sendes afsted kl. 13:00 og skal ud på 14 rundstrækninger fra Nysted mod Kettinge og retur. I alt skal der tilbagelægges hele 173,6 kilometer før vinderen er fundet omkring kl. 16:45 søndag eftermiddag.

De bedste kvinder sendes afsted kl. 09:00 og skal køre 111,6 kilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landstræner har fokus

- Det bliver dejligt at afvikle stort cykelløb igen. Vi har hele vinteren forberedt løbet og glæder os til endnu en stor cykelfest i Nysted og Kettinge, siger formand for LFCK John Frejlev, der også får besøg af landstræner for herrerne Anders Lund.

- Tredje afdeling af Bording Cup'en bliver ekstra spændende med så få dage til DM i Herning. Jeg ser frem til at se rytterne i aktion. Rytterne ved at Bording Cup-afdelingen i Nysted er et at de løb, hvor jeg har stor fokus med henblik på udtagelse til de kommende internationale mesterskaber. Jeg er sikker på at rytterne kommer forberedte og leverer et spændende løb, lyder de fra landstræneren i en pressemeddelelse.




  • Den tidligere OL-guldvinder Lasse Norman Leth er blandt rytterne ved weekendens store cykelløb i Nakskov og Nysted. Foto: Carsten Machholdt
Annonce
Sport

Visma melder motiveret Vingegaard klar til Tour-forsvar

Sport

Nu gælder det: Kan Danmark slå England?

Annonce
Annonce
112

Bil brød i brand på motorvejen: Nu er der nyt

Vejret

Åh nej! Risiko for skybrud over LF

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Sport

Nu gælder det: Kan Danmark slå England?

Knuthenborg

Unikt dinosaur-kranie udstilles på Lolland: Det eneste sted i verden

112

Alvorlig ulykke: 19-årig cyklist fløjet til Riget

Guldborgsund

Scandlines-ros til regeringen: - Det er en klog beslutning

Guldborgsund

Løbsk vindmølle stoppede tog: Så affyrede han raketten

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?

Lolland

Lang kø, da ny sportsforretning slog dørene op

Sport

Visma melder motiveret Vingegaard klar til Tour-forsvar

112

Bandidos-rockere anholdt: Politiet afslører stort kokainnetværk

112

Fartgrænsen var sat ned - 135 blev blitzet

Lolland-Falster

Vild stigning: Boligsalget boomer på Sydhavsøerne

Vejret

Lovende udsigt: Nu kommer sommervejret for alvor til LF

Lolland

Lolland helt i top med handicaphjælp

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu igen: Ingen tog hele weekenden

Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

112

Kørte delebilen direkte i Søerne og flygtede

Indland

Har du bemærket det? Takeaway-måltider er vokset i størrelse

Trafik

Løbsk vindmølle stoppede tog over Storstrømsbroen

Indland

Efter fem år: Det kan grev Nikolaj kalde sig nu

Lokal nyt

Opdager brud på datasikkerhed: Følsomme oplysninger lå frit tilgængelige