Annonce
Sport

Cypriotisk inferno kan blive en AaB-fordel

Tilhængerne af cypriotiske Apoel FC er så fanatiske og larmende, at de kan skræmme modstanderne fra vid og sans.

For fem år siden var FC København storfavoritter til at slå cyprioterne i kvalifikationen til Champions Leagues gruppespil, men et skræmt FCK-hold måtte ud af turneringen efter et nederlag på 1-3 i Nicosia.

Tirsdag aften kan de danske mestre fra AaB befinde sig i samme situation, når nordjyderne skal forsøge at spille sig videre efter 1-1 i Aalborg.

Kasper Risgård ved, at tilskuerne kan blive en modstander, men det kan også få de danske gæster til at levere på et højere niveau end normalt.

- Det bliver måske en lidt anderledes stemning end den, vi er vant til.

- Vi er et hold, der nok er lidt uprøvet, når det kommer til det. De fleste har ikke spillet mange internationale udekampe, så det bliver spændende at se, hvordan vi reagerer, siger midtbanespilleren.

- Jeg glæder mig helt vildt meget til det, og jeg tror, at de andre spillere har det på samme måde. Det er spændende at spille sådan nogle steder. Det er en af grundene til, at man gerne vil ud at spille i Europa.

- Man kan godt få sommerfugle i maven, men det kan også være med til at forbedre vores præstation, siger Risgård.

Allroundspilleren Patrick Kristensen er helt enig.

- Hvis vi kan presse Apoel lidt og få dem til at løbe efter bolden, så bliver tilskuerne måske utilfredse med dem.

- Det vil være godt, hvis de kunne buhe af deres eget hold. Men får de først tilskuerne med sig, så kan det blive svært, siger Kristensen, der i øjeblikket bliver brugt som højreback.

Umiddelbart lader han sig ikke skræmme af udsigten til op mod 20.000 cypriotiske fans.

- Jeg glæder mig helt vildt til at spille på et stadion, der er så tætpakket. Den der summen, hvor man fornemmer, at der er mennesker overalt. Den giver noget, siger Kristensen.

Selv om den fanatiske stemning måske nok skræmte FCK's spillere i 2009, så vil AaB's trænerteam kun gøre lidt ud af lydkulissen i forberedelserne. Det fortæller assistenttræner Allan Kuhn, der for to uger siden var på Cypern for at se Apoel an.

- Fodbold er deres liv. Det er meget fanatisk dernede, men det er også nogle flinke og rare mennesker.

- Vi skal tage det som en stor og fed oplevelse og så være bevidste om, at vi ikke kan råbe til spillerne ude fra sidelinjen og forvente, at de kan høre det.

- Vi skal ikke bruge så meget krudt på det, men i stedet gå ud og spille, som vi plejer, siger Allan Kuhn.

Sidste uges opgør i Aalborg blev domineret af AaB, men cyprioterne scorede på en enkelt af holdets få chancer og fik 1-1 med hjem.

Den samlede vinder af duellen får en plads i Champions Leagues gruppespil. Taberen ryger over i Europa League-gruppespillet.

Kampstart er klokken 20.45.

/ritzau/

Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Annonce
Annonce
Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb langt fra Danmark

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Femern

I dag sker det: Medier flokkes til Rødbyhavn

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag