Annonce
Sport

Danmark Rundt forbigået af tophold: Vi er ikke skuffede

Kun to World Tour-hold deltager til sommerens PostNord Danmark Rundt. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kun to World Tour-hold slår vejen forbi Danmark Rundt i år, men det skyldes en tætpakket cykelkalender.

Sommerens udgave af PostNord Danmark Rundt bliver med et stærkt reduceret felt, hvad angår deltagende World Tour-hold.

Det står klart efter tirsdagens præsentation af både ruten og deltagerlisten, hvor kun to cykelhold fra øverste World Tour-niveau deltager i PostNord Danmark Rundt til august.

Sidste år var det antal fem, og i 2022 lagde hele syv World Tour-hold vejen forbi det danske etapeløb. I år deltager DSM og Alpecin som de eneste, og arbejdet med at sammensætte feltet af hold har været hårdere end vanligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det siger sportslig ansvarlig for PostNord Danmark Rundt, Jens Kasler.

- Det har simpelthen være så svært. Der er blevet lukket døre alle steder, og jeg har brugt, alle de kontakter jeg har, siger Kasler, der står bag årets rute og kontakten med deltagende hold.

Sommerens cykelkalender er mildest talt tætpakket og PostNord Danmark Rundt, der køres i midten af august, kommer i klemme mellem andre store cykelløb.

Tour de France og OL venter først, og så køres Vuelta a España og Polen Rundt i overlappende dage med Danmark Rundt. Til september er der både EM og VM i landevejscykling, og det program har ifølge Jens Kasler ene og alene ansvaret for den lave tilslutning af tophold.

- Vi er slet ikke skuffede, for vi kan se, at det simpelthen bare er helt umuligt for de store World Tour-hold i år. Så jeg kan godt forstå de store hold, når de har fravalgt os i år, siger Kasler.

PostNord Danmark Rundt har rykket sig meget i de seneste par år, hvor puljen af deltagende World Tour-hold var fem sidste år og syv året inden.

Det kom til udtryk sidste år, da den danske cykelprofil Mads Pedersen fra World Tour-holdet Lidl-Trek vandt løbet, mens den hollandske supersprinter Fabio Jakobsen også deltog og vandt to etaper.

Ifølge manden bag løbet har det i år været på tapetet i Danmarks Cykle Union at flytte årets udgave af det danske etapeløb i kalenderen.

- Det har været på tale at flytte løbet lige i år, og vi har set på, hvad mulighederne var. Men det er vores DNA at køre umiddelbart efter Tour de France i sensommeren. Uanset hvad vil det være fastlåst, med den kalender som 2024 har, siger Jens Kasler.

PostNord Danmark Rundt løber af stablen fra 14. august i Holstebro med en holdtidskørsel og slutter fem etaper senere i Bagsværd 18. august.

/ritzau/

  • 2023: Året i billeder - Indland, sport
    Kun to World Tour-hold deltager til sommerens PostNord Danmark Rundt. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale