Annonce
Sport

Danskere har sat IFK Göteborg på svensk guldkurs

Rieks, Ankersen og Albæk kæmper for at sikre IFK Göteborg det første svenske mesterskab siden 2007.

Med masser af danske scoringer har IFK Göteborg i 2015 gode chancer for at vinde det svenske mesterskab.

Det danske bidrag fra blandt andre Søren Rieks, Jakob Ankersen og Mads Albæk er markant i denne sæson, hvor danskere har scoret mere end halvdelen af topholdets 45 mål i Allsvenskan.

Syv gange har IFK Göteborg haft en dansk matchvinder, der har ændret et uafgjort resultat til en sejr.

I sidste uge var det Mads Albæk, der sørgede for fuldt pointudbytte, da Göteborg tilbageerobrede førstepladsen fra Norrköping med en 3-2-sejr over Sundsvall.

Med fire spillerunder tilbage af sæsonen ligger Göteborg og Norrköping side om side i guldkampen med 57 point, mens AIK Stockholm har 54 point på tredjepladsen.

Manden bag den store danske indvandring er klubbens sportschef, Mats Gren, der i sommer solgte sidste sæsons ligatopscorer Lasse Vibe til engelske Brentford. Gren ved godt, at han har meget at takke sine danske spillere for.

- De har en stor aktie i, at vi kæmper med om mesterskabet. Det har været godt for os at hente de danske spillere til. De har været skarpe, siger Mats Gren, der for bare fire år siden var træner i Vejle.

- Jeg var i Danmark i 2,5 år, og jeg mener, at fodbolden i Danmark er lidt mere teknisk og lidt hurtigere end i Sverige, så derfor er der gode muligheder for, at danskerne kan klare sig godt i Sverige, siger Gren.

- Nu kæmper vi med i toppen, og det er meget vigtigt for os at vinde ligaen. Det er syv år siden sidst, og det vil betyde meget for klubben og hele byen, hvis vi kan gøre det igen, siger sportschefen.

Den tidligere Esbjerg-spiller Søren Rieks er i gang med karrierens måske bedste sæson med foreløbig ti scoringer for IFK Göteborg.

- Jeg plejer at score mellem seks og ni, så jeg har toppet det i år.

- Forklaringen er nok, at vi spiller med offensive backs, og jeg kan søge ind i banen og har en forholdsvis fri rolle, når vi har bolden, og det har jeg udnyttet, siger Rieks.

Venstrekanten er enig med Mats Gren i, at danskerne har et højere teknisk niveau end mange af ligaens øvrige spillere.

- Mange af holdene har fokus på at stå kompakt i kæderne og spille 4-4-2, og her oplever jeg, at man kan bryde rytmen med offensiv fodbold, siger Rieks.

For den tidligere FC Midtjylland-spiller Mads Albæk, der i sommer kom til fra Reims i Frankrig, har skiftet været en stor succes.

- Lige siden, jeg kom herop, har vi vundet og vundet, men de andre tophold vinder også.

- Jeg tror, vi skal have tæt på maksimumpoint i de sidste kampe for at tage guldet, så der er pres på i hver eneste kamp. Der er mange gode hold, det er fedt og spændende at være en del af, siger Albæk.

I forhold til dansk fodbold er han især imponeret over tilskuerne i Sverige.

- Jeg ville gerne til en topklub, hvor der er tryk på. Det har jeg kunnet mærke. På udebane har vi 3-4000 tilskuere med, hvilket er helt utroligt.

- Kampe, som man ikke tænker har den store interesse, kan måske have 12-14.000 tilskuere, og det gør, at der kommer tryk på. Der er en fed fankultur - det må jeg give dem, siger Albæk.

IFK Göteborg møder søndag klokken 15.00 bundholdet Halmstad på hjemmebane.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM