Formanden for Dansk Håndbold Forbund, Jan Boye, er i kritisk tilstand efter hjerneblødning fredag.
Formanden for Dansk Håndbold Forbund (DHF), Jan Boye, blev fredag indlagt på Rigshospitalet efter en hjerneblødning. Formandens tilstand er kritisk, meddeler DHF.
- Meddelelsen om Jan Boyes tilstand har chokeret hele Dansk Håndbold Forbund, siger DHF?s generalsekretær, Morten Stig Christensen, i en pressemeddelelse.
- Jan er et ekstraordinært aktivt menneske med mange bolde i luften, så nyheden om hans kollaps er både rystende og totalt uventet, siger Morten Stig Christensen.
Ud over at være håndboldformand er Jan Boye konservativ rådmand for by- og kulturforvaltningen i Odense, hvor han også tidligere har været borgmester.
/ritzau/