Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance
NFH er i DM-finalen efter den afgørende tredje semifinalesejr i Odense. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker
Håndboldkommentator og ekspert på TV2, Bent Nyegaard, spår mildt sagt ikke NFH de store chancer for at blive danske mestre i håndbold.
Flere lokale håndboldfans var lettere forargede over, at TV2's håndboldkommentator og -ekspert Bent Nyegaard tilbage i januar 2024 spåede NFH nul procents chance for at slå Team Esbjerg i pokalfinalen.
Men da Folketidende taler med den erfarne håndboldekspert på finale-dagen, hvor de gulklædte håndboldkvinder igen skal i aktion mod jyderne, er dommen lige så hård.
- Jeg giver Nykøbing nul procents chance for at blive mestre, og det er ud fra det system, der er. Det kan godt være, at Nykøbing kan overraske i én kamp, men over tre kampe har de ingen chance, vurderer Bent Nyegaard.
Det suveræne hold
Esbjerg har ifølge Bent Nyegaard været "det helt suveræne hold" i ligaen. Derfor er det også hans vurdering, at Nykøbing på trods af den sensationelle sejr mod Odense, ikke kommer til at løfte trofæet, særligt når Team Esbjerg har hjemmebanefordelen, hvis holdene skal ud i en tredje og afgørende kamp.
Læs også: Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største
Men at NFH formåede at besejre fynboerne to gange, betyder, at holdet ifølge Bent Nyegaard "dælen dulme har fortjent at være i finalen."
Hør det nervepirrende sidste minut fra den afgørende tredje semifinale-kamp mod Odense Håndbold herunder.
Fotos: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det var dog et Odense-hold, hvis forsvar nedsmeltede mod NFH, mener håndboldeksperten.
- Nykøbing spillede forrygende godt syv mod seks spil og blev ved med at udklassere Odense-forsvaret. Men det, som vi skal have med ind, er, at jeg ikke mindes at have set et internationalt hold dække så dårligt op, siger Bent Nyegaard.
Men TV2-kommentatoren forventer ikke, at NFH kan true Team Esbjerg med overtalsspillet i angrebet.
- Esbjerg dækker langt bedre op, så det vil overraske mig meget, hvis Nykøbing kan gentage kunststykket med samme enorme effektivitet, som det lykkedes mod Odense, siger Bent Nyegaard.
NFH spiller den første finale kamp mod Team Esbjerg tirsdag aften klokken 20:00 i Esbjerg. Den anden kamp spilles i Nykøbing på lørdag, og hvis holdene skal ud i en tredje finalekamp, bliver den spillet 28. maj i Esbjerg.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde