Annonce
Sport

Eksperter: Magnussen står i skyggen af hypede talenter

Racerkøreren Kevin Magnussen kan placere sin Haas-hjelm på hylden med god samvittighed efter en god Formel 1-sæson, mener to eksperter inden søndagens grandprix i Abu Dhabi. Foto: Nelson Almeida/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen vil være i spil til et skifte til et af de bedste hold i Formel 1, så længe han bliver ved med at vise fremskridt, vurderer to eksperter.

Kevin Magnussen blev forbigået, da der blev rekrutteret nye kørere på to af de bedste Formel 1-hold til 2019-sæsonen.

Ferrari hentede 21-årige Charles Leclerc hos Sauber, mens 22-årige Pierre Gasly blev forfremmet fra Toro Rosso til Red Bull.

Selv om Magnussen ikke steg i Formel 1-hierarkiet i denne omgang, så kan det nås endnu for Haas-køreren.

Det vurderer Jens Winther, Formel 1-ekspert på TV2, inden sæsonens sidste grandprix søndag i Abu Dhabi.

Han peger på, at Ferrari og Red Bull ledte efter backup-kørere, da holdene råder over stjernerne Sebastian Vettel og Max Verstappen.

- Kevin er i ingenmandsland, hvor han ikke skal være junior for nogen som helst. Omvendt er han ikke etableret nok endnu til at være stjernen i et topteam. Det kan være, at han kan blive det efter næste sæson.

- Han er det helt rigtige sted. Det bedste udstillingsvindue, du kan få, er at gøre det godt i en bil, som alle ved, ikke er hos et topteam, siger Winther.

Han ser vedvarende forbedringer hos Magnussen med de værktøjer, han har til rådighed hos Haas.

Magnussen er nummer ni i VM-stillingen inden sæsonens sidste løb.

Her skal han forsøge at undgå at lave store kørefejl, som den Esteban Ocon lavede i Brasilien, hvor han blev hentet med en omgang, men lavede en tåbelig manøvre og sendte den førende Max Verstappen ud på en snurretur.

Ocon blev straffet, men Verstappen, der måtte nøjes med løbets andenplads, var rasende.

- Hvis Kevin virkelig pisser ved siden af potten, kan han skade sit omdømme, siger Winther.

Omvendt kan 26-årige Magnussen komme i spil som Vettels afløser i fremtiden, vurderer sportschefen i Dansk Automobil Sports Union, Bo Baltzer Nielsen.

Han hæfter sig ved, at Magnussen stadig er ung, og at Ferrari har et tæt samarbejde med Haas.

- Selv om Kevin blev forbigået i denne omgang, så ved man aldrig, hvordan det går med Leclerc. Og hvor længe holder Vettel?

- Kevin skal stadig positionere sig, til når der på et tidspunkt sker en udskiftning mere hos Ferrari. Så skal han være helt klar, siger Bo Baltzer.

Lige nu er hypen forsvundet omkring Magnussen, og det er naturligt.

- Der er meget hype om Leclerc. Det er altid spændende, når der kommer en ny. I Formel 1 er der en tendens til, at man hele tiden kigger efter "the next big thing". Og Leclerc har virkelig formået at imponere, siger Bo Baltzer.

Magnussen har 55 point - 20 flere end Haas-makker Romain Grosjean.

- Det er en succeshistorie i sig selv. Det er en markant fremgang, og han har scoret 20 point mere end Grosjean. Så længe han lægger lidt på hvert år, så er der stadig mulighed for at havne hos et topteam.

- Det handler hele tiden om at vise, at han ikke er færdiguddannet og ikke har nået sit absolutte topniveau, siger Bo Baltzer.

Mercedes-køreren Lewis Hamilton er for længst kåret som verdensmester, mens Ferraris Sebastian Vettel bliver toer i VM-regnskabet. Tre kørere slås om det sidste trin på podiet, men det ligger til Ferraris Kimi Räikkönen.

Søndagens løb begynder klokken 14.10 dansk tid.

  • 775106469
    Racerkøreren Kevin Magnussen kan placere sin Haas-hjelm på hylden med god samvittighed efter en god Formel 1-sæson, mener to eksperter inden søndagens grandprix i Abu Dhabi. Foto: Nelson Almeida/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya