Annonce
Sport

Eksperter tror på Magnussen hos McLaren i 2015

Eksperter tror på Magnussen hos McLaren i 2015 Foto: POLFOTO/AP

Kevin Magnussen er stadig et godt bud på et sæde hos McLaren i 2015, mener Jason Watt og John Nielsen.

Formel 1-sæsonen er slut, men det er tidligst 1. december, at McLaren melder noget ud om teamets kørersammensætning for 2015.

De fleste regner med, at Fernando Alonso bliver en af kørerne, og det bliver så på bekostning af enten Kevin Magnussen eller Jenson Button.

Formel 1-eksperterne Jason Watt og John Nielsen tror fortsat på, at McLaren beholder 22-årige Magnussen, selvom Button på 34 år sluttede sæsonen flot af og pointmæssigt sluttede langt foran sin danske teamkammerat.

- Min mavefornemmelse er, at Kevin for to løb siden var tættere på et sæde, end han er nu. Jeg tror, at bølgerne internt hos McLaren går meget højt i disse dage i forhold til, hvem de skal beholde.

- Men jeg tror og håber fortsat på, at McLaren kigger langt ud i fremtiden og derfor satser på Kevin, siger Watt, som skriver Formel 1-klummer for Ekstra Bladet.

Det ville være logisk at holde på Magnussen, mener John Nielsen, som kommenterer Formel 1 for 3+.

- Jeg tror, at han fortsætter hos McLaren, for teamet har investeret meget i ham. De kender hans potentiale og hans arbejdsiver, siger John Nielsen.

I den samlede VM-stilling sluttede Button på ottendepladsen med 126 point mod Magnussens 55 point, der placerede danskeren som nummer 11 samlet. Derfor kan det godt forsvares at fortsætte med Button, erkender Watt.

- Jeg håber, at McLaren kigger på lønsedlen. Det kan godt være, at Button klarede sig bedre end Kevin, men er han 100 millioner kroner bedre end Magnussen?

- Det kan man godt diskutere, hvis man i forvejen skal have en kører, der skal have 300 millioner kroner (Alonso, red.). Skal andenkøreren så have 100 eller 10 millioner kroner? Det kan blive Kevins chance, siger Watt.

John Nielsen kalder Button for "dygtig" og "sympatisk", men mener, at briten har toppet, mens Magnussen er fremtidens mand.

- Det giver ikke mening at bygge noget nyt op over en periode på tre-fire år mod en VM-titel med Button, som er en mand, der er på vej nedad.

- Overordnet set synes jeg faktisk, at McLaren burde fortsætte med både Button og Kevin. De starter et nyt projekt i 2015 med Honda i stedet for Mercedes, og så ville det give mening at beholde to kørere, som virkelig kender teamet i stedet for tage en helt ny mand ind, siger Nielsen.

Begge eksperter mener, at det vigtigste for Magnussen er at holde sig inde i varmen hos McLaren. Også hvis det betyder, at han bliver degraderet til reservekører i 2015.

- Hvis Kevin vil være i Formel 1, så er McLaren det bedste bud, og så må han vente på, at Button er over sidste salgsdato. Men det kan godt være hårdt for Kevin, hvis han bliver degraderet. Det ville være et slag i ansigtet, siger Watt, mens John Nielsen tilføjer:

- Kevin skal kun takke ja til at blive reserve, hvis det er fordi, han har fået at vide, at han kommer ind som fast kører igen. Den garanti skal han have.

- Han er så ung endnu, at han godt kan satse på Formel 1 et par år endnu og stadig få en professionel karriere som racerkører derefter. For kommer han først ud af Formel 1, bliver det svært at komme ind igen.

Eksperter tror på Magnussen hos McLaren i 2015 Foto: POLFOTO/AP
  • Eksperter tror på Magnussen hos McLaren i 2015 Foto: POLFOTO/AP
  • Eksperter tror på Magnussen hos McLaren i 2015 Foto: POLFOTO/AP
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM