Annonce
Sport

England eliminerer kompleks i straffesparksdrama ved VM

Harry Kane jubler over 1-0-målet, som han sendte ind på straffespark. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix

England førte indtil den ordinære kamps overtid, men vandt først efter straffesparkskonkurrence mod Colombia.

Englands fodboldlandshold er for første gang i 12 år klar til kvartfinalen ved VM.

Men "Three Lions" måtte igennem et sandt drama, inden Colombia var nedkæmpet efter straffesparkskonkurrence. Cifrene lød på samlet 5-4 efter 1-1 i den ordinære kamp.

Dermed fik England bugt med sit kompleks for straffesparkskonkurrencer, som gang på gang har ført til exit ved store slutrunder gennem de seneste årtier.

Man troede et nyt var på vej, da Jordan Henderson misbrugte Englands tredje spark. Men på det næste spark sendte Colombias Mateus Uribe bolden på overliggeren.

Også Colombias femte skytte misbrugte, da keeper Jordan Pickford reddede Carlos Baccas forsøg. Derefter afgjorde Eric Dier kampen til engelsk sejr.

England førte 1-0 indtil dybt inde i tillægstiden af den ordinære kamp, men Colombia udlignede og skabte dramaet, som i sidste ende alligevel faldt ud til Englands fordel.

Nu dufter det for alvor af succes for England, der i kvartfinalen vil bære favoritværdigheden mod Sverige, der tidligere tirsdag slog Schweiz 1-0.

England var mest toneangivende i første halvleg, uden de kom til de helt åbne muligheder. VM-topscorer Harry Kane fik en chance med hovedet, men vinklen var svær.

I den anden ende manglede Colombia tydeligvis den skadede James Rodríguez, VM-topscoreren fra 2014. Hans kreative evner var savnede, og i hans fravær spillede Radamel Falcao længe en anonym rolle.

Efter pausen fortsatte England sit pres, og efter knap ti minutter udmøntede det sig i et korrekt dømt straffespark. I forbindelse med et hjørnespark trak Santiago Arias således Harry Kane ned over flere meter.

Efter minutters colombiansk brok hamrede Kane bolden ind midt i målet til 1-0, selv om en colombianer forinden havde forsøgt at sparke pletten i stykker.

Det var Kanes sjette mål i turneringen, og dermed cementerede han sin position som topscorer.

Frustrationerne var store hos colombianerne, der rev en stribe kort til sig, men med et kvarter tilbage fik de tilkæmpet sig et sjældent overtag, da England overlod initiativet.

I overtiden var Mateus Rube tæt på at overrumple England-keeper Jordan Pickford fra 35 meter, og på det efterfølgende hjørnespark headede Yerry Mina udligningen ind i det 94. minut.

Scoringen vendte op og ned på kampen, og fra begyndelsen af den forlængede spilletid var Colombia i teten og havde chancer. Siden kom England til muligheder, men der blev ikke scoret yderligere.

Så måtte man ty til straffespark, og selv om Colombia her havde overhånden, endte det i engelsk jubel.

  • TOPSHOT-FBL-WC-2018-MATCH56-COL-ENG
    Harry Kane jubler over 1-0-målet, som han sendte ind på straffespark. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det