Det har været en lang vinter for fans af Nykøbing FC, og efterårssæsonen var mildest talt heller ikke noget at råbe hurra for. Blot otte point i 16 kampe kunne "Bjørnene" formå at skrabe sammen i 2. division, og med så dårligt et udbytte er sidstepladsen i rækken nærmest uundgåelig.
Men med en ny træner og række nye spillere, så er optimismen vendt tilbage. Ikke mindst hos fangrupperingen Nordkurven, der holder til på ståtribunen ind mod atletikbanen.
Her er Casper Hansen en af de faste støtter, og han vil med garanti være på plads, når Nykøbing FC fredag aften spiller forårspremiere mod HIK i en kamp, hvor Nykøbing FC giver debut til flere af de nye spillere og ikke mindst den nye cheftræner Mikkel Thygesen.
Casper Hansen fra fangruppen Nordkurven lover maksimal opbakning til Nykøbing FC's fodbolddirektør Claus Jensen. Foto: Thomas Lærke JensenThomas Lærke Jensen
- Mikkel Thygesen og spillertruppen har gjort det meget klart at ambitionerne er store, og de virker til, at have selvtilliden i orden og selv tro på, at overlevelse i 2. division er muligt. Når spillerne og træneren tror på det, så tror vi også på det. Så det er bare med at komme ned og bakke dem op, siger Casper Hansen, der kan mærke at de mørke tider med dårlige resultater forhåbentlig er ved at vende.
- Der virker til at være gejst og optimisme i truppen, og den gejst skulle også gerne forplante sig til tilskuerpladserne, siger Casper Hansen, der gør alt for at hive kammeraterne med til fodbold.
- Det har selvfølgelig været lidt svært i den periode, hvor de ikke rigtig har vundet noget. Men vi prøver ihærdigt og vi skal nok sørge for at hjælpe spillerne med noget god stemning på stadion, lyder de optimistiske toner fra Casper Hansen.
Tror i i fangruppen på, at Nykøbing FC overlever i 2. division?
Seneste artikler
Nu skal sukkerfabrikkens afløser findes
Chauffør advarede om fare før dødsulykke: Nu skal hans chef i retten
- Du skal bare være glad for, at du havde ham så længe
Efter tabet af ægtefællen stod ét spørgsmål tilbage
På onsdag mister Rune sit ben: Men først venter et særligt øjeblik på stadion
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst