Annonce
Sport

FCK'er om Wiland: Han spillede en pragtkamp

FC København kan i allerhøjeste grad takke målmand Johan Wiland for, at holdet fik 1-1 i Parken mod Juventus i den første gruppekamp i årets Champions League.

Det siger den unge midtbanespiller Thomas Delaney, der så den svenske målmand redde den ene store chance efter den anden fra Juventus-stjernerne, især i anden halvleg.

- Han spillede en pragtkamp, og jeg har sjældent set ham stå så godt, siger Thomas Delaney.

FCK var godt med i første halvleg, hvor Nicolai Jørgensen bragte hjemmeholdet foran efter et kvarters spil.

- Første halvleg er rigtig god, og vi skabte en del og havde bolden meget. Det var, som vi håbede. Især resultatet af første halvleg kan vi tage med herfra, siger Thomas Delaney.

I anden halvleg var FCK under stort pres, og Fabio Quagliarella udlignede til 1-1.

Thomas Delaney peger på, at indsatsen og pointet mod Juventus gerne skal få en positiv effekt i Superligaen.

Her er FCK helt nede på en uvant 10.-plads med blot syv point for otte kampe.

- Det er vigtigt for os. Vi har haft det svært i Superligaen, og vi får meget røg i hverdagen rundt omkring. Så det er dejligt at kunne bevise, at vi kan følge med.

- Det er sådan noget her, der skaber et hold og et sammenhold. Så det er klart noget, vi kan bruge - også i Superligaen, siger han.

22-årige Thomas Delaney fik også meget ud af kampen i en udsolgt Parken på det personlige plan.

- Det var fantastisk. Det var første gang, jeg løb ind til Champions League-hymnen, og især under opvarmningen var jeg ved at knibe en lille tåre, siger han.

/ritzau/

Annonce
Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Annonce
Annonce
Falster

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Nykøbing

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Nakskov

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden