FCK-træner: - Vi var pivringe
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
FC Københavns træner Jess Thorup var dybt skuffet efter nederlaget til Nykøbing FC.
Mens hovedparten af de cirka 5.000 tilskuere i Lollands Bank Park knapt kunne være i sig selv af jubel over Nykøbing FCs overraskende og sikre pokalsejr over FC København på 3-0, var gæsternes cheftræner Jess Thorups humør ikke overraskende i den modsatte ende af humørskalaen.
- Det er sindssygt skuffende, for meget af det vi har bygget op gennem de første 15 kampe som ubesejrede, det har vi smidt væk med vores præstationer i dag og i søndags, sagde han efter kampen til FCKs hjemmeside.
- Selvfølgelig vidste vi godt, at Nykøbing ikke er et hold, man bare lige kører over, og de skal også have stor cadeau for deres indsats i dag, men når det er sagt, så vi var simpelthen pivringe, lyder det videre fra FCK-træneren.
Københavnerne skiftede otte mand i startopstillingen i forhold til søndagens topopgør i Superligaen mod FC Midtjylland. Det var ikke nogen succes. Allerede inden der var gået 20 minutter havde FCK foretaget to udskiftninger, og der blev skiftet yderligere to spillere i pausen.
- Det er ene og alene mit ansvar, at vi skiftede otte mand i dag, men jeg havde en god fornemmelse af det, inden vi tog herned," sagde en dybt skuffet Jess Thorup til fck.dk.
Du kan læse hele interviewet HER.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub