Annonce
Sport

FCK udbygger føring med derbysejr uden Brøndby-fans

FC København havde ikke de store problemer med at besejre ærkerivalen Brøndby med 2-0 i Parken.

Brøndby kunne ikke klare sig uden sine fans i Parken, da Superligaens største fodboldderby søndag aften blev afviklet helt uden udeholdets trofaste tilskuere.

Opbakningen var derimod solid for hjemmeholdet FC København, som udnyttede støtten fra de 29.178 tilskuere til at vinde 2-0 og udbygge føringen i tabellen.

Den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen viste klassen og stod bag begge FCK-scoringer i kampen.

Brøndby var blevet tilbudt 1400 billetter, men havde takket nej på grund af diverse restriktioner, som ifølge Brøndbys fans umuliggjorde opbakningen med tifoer og den slags.

Restriktionerne skyldtes de uroligheder, der opstod i forbindelse med den seneste 1-1-kamp mellem de to mandskaber i DBU Pokalen.

Her opstod der ballade efter slutfløjt, hvor Brøndbys fans blandt andet kastede med genstande efter FCK-spillerne.

FCK-fansene havde derimod taget al udstyr og lir med til kampen og forsøgte at skabe en vild stemning, men det blev aldrig det samme uden det savnede modsvar.

FCK begyndte bedst og tilspillede sig flere store chancer. Men hverken Federico Santander, Peter Ankersen eller Nicolai Jørgensen var i stand til at passere en årvågen Frederik Rønnov i Brøndbys mål.

Kasper Kusk var i strålende spillehumør og brugte både hæl og tå, men heller ikke FCK-kantspilleren var effektiv de gange, han fik muligheden for at score.

Brøndby blev presset langt tilbage på banen og havde svært ved at komme op på FCK's banehalvdel. Og endnu sværere ved at komme til chancer.

Brøndbys anfører, Thomas Kahlenberg, var god til at holde på bolden og skabe lidt ro, mens Daniel Agger havde store problemer nede i de bageste rækker.

Det var de to, der skulle bære det for Brøndby. Men det lykkedes ikke.

FCK slog til to gange ved Nicolai Jørgensen, som bragte FCK foran 1-0 på et straffespark efter 39 minutter.

Det var Brøndby-backen Johan Larsson, som klodset skubbede FCK-backen Ludwig Augustinsson i fuld fart i feltet. Efterfølgende brokkede Riza Durmizi sig til et gult kort, men kendelsen var i orden.

I anden halvlegs 74. minut modtog Nicolai Jørgensen en perfekt aflevering fra William Kvist, og så var føringen fordoblet og kampen reelt afgjort.

FCK havde flere chancer for at score, men især Santander havde ikke en dag, hvor han var i stand til at ramme målet.

Omvendt var Brøndby-holdet decideret ufarligt. Angriberen Teemu Pukki havde det vel nok bedste forsøg, og det voldte ikke FCK problemer.

Med sejren topper FCK nu Superligaen med 52 point efter 25 kampe. Sønderjyske, der tidligere vandt 2-1 ude over AaB, har ni point færre på andenpladsen.

Brøndby har 39 point på en femteplads. Der resterer otte spillerunder.

De to københavnerrivaler mødes igen på onsdag, når det andet semifinaleopgør spilles i Brøndby.

Annonce
Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader