Annonce
Sport

Fifa godkender fem kandidater - Platini er joker

Torsdag offentliggjorde Fifa navnene på de fem kandidater, der er godkendt som bejlere til præsidentposten.

Feltet bliver mindre og mindre i kapløbet om at blive den næste præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Torsdag meddelte Fifa, at man har godkendt fem kandidater forud for valget, der finder sted 26. februar 2016.

Joker er Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) suspenderede præsident, Michel Platini, der er belastet af en mistænkelig pengeoverførsel. Først når Platinis 90 dages suspension udløber i starten af januar, vil Fifa tage stilling til, om han kan blive kandidat. Hvis han bliver det, vil Gianni Infantino trække sit kandidatur.

Herunder en kort præsentation af kandidaterne:

* Prins Ali Bin Al Hussein

Den jordanske prins Ali forsøger igen at blive præsident i Fifa. Ved det seneste præsidentvalg i maj 2015 tabte den 39-årige jordaner til Sepp Blatter med 73 stemmer mod 133. Prinsen har siden 2001 været formand for Det Vestasiatiske Fodboldforbund (Waff), som tæller 12 lande på og omkring Den Arabiske Halvø. Fra 2011 til 2015 var han vicepræsident i Fifa, men han trak sig efter valgnederlaget til Blatter og den efterfølgende uro omkring Fifa.

* Tokyo Sexwale

Den 62-årige sydafrikanske forretningsmand har en fortid som politisk fange - sammen med blandt andre Nelson Mandela. Tokyo Sexwale har tidligere fået opbakning fra tyske Franz Beckenbauer, der har udtalt, at sydafrikaneren kan være et godt valg som Fifa-præsident.

* Salman Bin Ebrahim Al Khalifa

Præsidenten i Det Asiatiske Fodboldforbund (AFC) er også med i kampen om at blive ny præsident i Fifa. Bahrain-sheiken leverede de nødvendige dokumenter til Fifas hovedkontor med støtte fra fem nationale forbund i Asien blot én dag, før fristen udløb. Han er kendt for at være en tæt allieret med Kuwaits sheik Ahmad Al-Fahad Al-Sabah, som er en magtfuld politiker i den internationale sportsverden og en nøglefigur i den olympiske bevægelse. Khalifa stod oprindelig bag Platinis kandidatur, inden Uefa-præsidenten blev suspenderet.

* Jerome Champagne

Som et europæisk alternativ til suspenderede Michel Platini meldte Jerome Champagne 23. oktober sit kandidatur. Han var også kortvarigt kandidat ved præsidentvalget i 2015, men her trak han kandidaturet tilbage tre måneder inden valget på grund af manglende opbakning. Den 57-årige franskmand varetog i perioden 1999-2010 forskellige roller i Fifa.

* Gianni Infantino

Generalsekretæren i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) er Uefas plan B, efter det kom frem, at spidskandidaten Platini har modtaget en mistænkelig pengeoverførsel fra Sepp Blatter. Den 45-årige advokat Infantino har været ansat i Uefa siden 2000 og har været generalsekretær gennem de seneste seks år. Infantino har blandt andet været med til at implementere en Financial Fairplay-politik, der skal sikre en mere økonomisk bæredygtig udvikling inden for europæisk klubfodbold. Infantino har understreget, at han trækker sit kandidatur, hvis Platini senere godkendes som kandidat.

Jokeren:

* Michel Platini

Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) suspenderede præsident var på forhånd regnet som en stærk kandidat til præsidentposten i Fifa. Aktuelt lider franskmanden dog under at være suspenderet, fordi han har modtaget en mistænkelig pengeoverførsel i 2011 fra Fifa til en værdi af over 13 millioner kroner som følge af en "gentlemanaftale" med Sepp Blatter. Beløbet er angiveligt overført for noget arbejde i Fifa, som Platini udførte i perioden 1998-2002. Fifa vil først tage endeligt stilling til franskmandens kandidatur, når suspensionen udløber. Det sker tidligt i det nye år, og selv hvis suspensionen forlænges med de maksimale 45 dage, vil suspensionen udløbe inden valget 26. februar.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM