Annonce
Sport

Fodboldkvinder: Sympatiboykot vil ikke gavne noget

Kvindelandsholdet møder tirsdag Sverige i et kvalifikationsbrag i Viborg, mens konflikten raser hos herrerne.

Det danske kvindelandshold har ikke overvejet at boykotte tirsdagens VM-kvalifikationskamp mod Sverige i sympati med herrernes konflikt omkring en fremtidig landsholdsaftale.

Det fortæller landsholdets højreback Theresa Nielsen før det vigtige opgør i Viborg, hvor Danmark med en sejr kan spille sig til VM.

- Det har vi ikke overvejet. Lige nu har vi fuld fokus på vores kamp. Vi har en utrolig vigtig kamp mod Sverige, og det er den, der er fokus på.

- Men herrerne skal vide, at det de går igennem, det har vi prøvet, og vi støtter dem, siger Theresa Nielsen.

For et år siden mødte de kvindelige landsholdsspillere ikke ind til en samling på grund af uenighed mellem Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union (DBU) om vilkårene i en landsholdsaftale.

Det betød, at DBU så sig nødsaget til at melde afbud til udekampen mod Sverige i VM-kvalifikationen. Det blev efterfølgende straffet med et skrivebordsnederlag på 0-3.

I øjeblikket udfolder en lignende situation sig hos herrerne, der onsdag skal spille en testkamp i Slovakiet og søndag møder Wales i Nations League.

Et afbud til Wales-kampen vil sandsynligvis medføre hårde sanktioner fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Theresa Nielsen mener ikke, at kvindelandsholdets kamp mod Sverige i Viborg skal blandes ind i herrernes konflikt.

- Det har ikke noget at gøre med vores kamp lige nu. Det er to forskellige ting, men herrerne skal vide, at vi støtter dem, siger hun.

- Det vil heller ikke betyde noget, hvis vi trak os nu. Og vi er samtidig så tæt på en kæmpe drøm for os, siger Theresa Nielsen, der håber på en hurtig løsning.

- Det ville være så ærgerligt, hvis herrerne skal igennem et lige så stort show, som vi var sidste år.

Tidligere på mandagen udsendte anfører Pernille Harder en støtteerklæring til herrerne på Twitter. Det skete på vegne af kvindelandsholdet.

- Vi, kvindelandsholdet, sender vores støtte til Simon Kjær (herrelandsholdets anfører, red.) og resten af herrelandsholdet, og håber at DBU vil være med til at finde en seriøs løsning, så vi alle igen kan spille bold som et samlet hold, lød det fra Harder.

Mandag eftermiddag havde hun ikke lyst til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt kvinderne havde overvejet at boykotte deres kamp mod Sverige.

- Jeg vil ikke kommentere noget på herrernes konflikt, siger Harder.

Med en sejr tirsdag aften over Sverige er de danske kvinder klar til næste års VM i Frankrig.

Skulle det ende uafgjort eller med et nederlag, så kan holdet håbe på at slutte som en af de fire bedste toere på tværs af syv europæiske VM-kvalifikationsgrupper. De fire bedste toere kæmper om én VM-plads.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM