Forsker: En part i landsholdskonflikt kommer til at sluge kamel

En aftale mellem Dansk Boldspil Union (DBU) og Spillerforeningen om vilkårene for at spille på landsholdet kræver tillid, samt at en part utvetydigt giver sig på spørgsmålet om, hvorvidt DBU er arbejdsgiver.

Sådan lyder vurderingen fra Jonas Felbo-Kolding, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Det er ikke kendt, præcis hvad der foregår ved forhandlingsbordet. Baseret på mediers dækning tyder meget dog på, at to af stridspunkterne er vilkårene for de kommercielle rettigheder for spillerne, og hvorvidt DBU er arbejdsgiver for spillerne.

På det ene punkt er der tale om en tillidsøvelse, og på det andet punkt bliver det en rå armlægning med en part, som må opgive sit standpunkt, vurderer Jonas Felbo-Kolding.

Han kender ingen eksempler på et kompromis på spørgsmålet om DBU's rolle som arbejdsgiver, til trods for at problemstillingen er kendt i for eksempel byggebranchen.

Her kommer en af parterne ifølge arbejdsforskeren til at give sig.

Samtidig skal de to parter udrydde en dyb mistillid, der ifølge Jonas Felbo-Kolding næsten alene står i vejen for en aftale om kommercielle rettigheder.

- Grunden til, at de ikke kan lande en aftale om de kommercielle rettigheder, er, at der er en udbredt mistillid mellem parterne. Det gør, at de ikke tør stole på, at de er enige om fortolkningen af det, de aftaler, siger han.

- Hvis man tror, at den anden læser aftalen, som fanden læser biblen, skal man være sikker på, at alle kommaer, punktummer og bogstaver står helt rigtigt.

Det kan vanskeliggøre en ellers opnåelig aftale, vurderer Jonas Felbo-Kolding.

Forhandlingerne om vilkår for kommercielle rettigheder foregår mange steder i underholdningsindustrien. Men DBU og Spillerforeningens forhandlinger har tilsyneladende fået et krydderi mere: Spillerne kræver en kollektiv aftale.

Det er ifølge Jonas Felbo-Kolding ulig eksempelvis musikere eller skuespilleres aftaler.

I eksempelvis Sverige foregår forhandlingerne mellem forbundet og spillerne enkeltvis, har generalsekretær Håkan Sjöstrand oplyst.

Argumentet for den form er ifølge Jonas Felbo-Kolding, at det gør det nemmere for forbundet at undgå at lave sponsoraftaler, der skaber en potentiel konflikt med spillernes individuelle aftaler.

Modsat lyder det ifølge Jonas Felbo-Kolding, at en kollektiv aftale sikrer, at sponsorkronerne fordeles mere lige ud mellem landsholdsspillerne, end de ellers ville blive.