En "Mikkel Hansen-effekt" er ikke nok til at tiltrække flere håndboldspillere, viser ny forskning.
I idrætskredse hører man det tit: "Wozniacki-effekten" giver flere medlemmer i tennisklubberne, og Mikkel Hansens fantastiske håndled giver positive udslag i håndboldklubbernes medlemsstatistiker.
Men medlemsboomet er kun en kortvarig fornøjelse. Det viser forskning lavet af senioranalytiker på Idrættens Analyseinstitut Rasmus K. Storm, der har specialiseret sig i forholdet mellem eliteidræt og breddeidræt.
- Håndboldlandsholdets succes har en effekt på kort sigt, men den kan slet ikke stå alene, hvis man vil fastholde de unge. Det kommer ikke af sig selv, siger Rasmus K. Storm.
Under paneldebatten "Er medaljer altid guld værd?" på Danmarks Idræts-Forbunds kongres punkterede idrætsforskeren det, han kalder "en udbredt misforståelse i idrætsverdenen".
Forskningen viser, at det er en myte, at der automatisk sker en afsmitning fra eliteidrætten over på breddeidrætten, når sportsheltene når til tops.
Man kan godt pakke sammen, hvis man begrunder elite-investeringer med, at det styrker bredden, mener Rasmus K. Storm.
- Der er ingen automatik. Tværtimod gælder det om at aktivere den fascination og det momentum, som en flot præstation vækker. Reklameeffekten skal følges op med bedre faciliteter og et bedre foreningsliv, siger han.
/ritzau/
