Annonce
Sport

Forsvarende US Open-mestre er klar til ottendedelsfinaler

Sloane Stephens kunne juble efter sejren over Victoria Azarenka i US Open. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix

Amerikaneren Sloane Stephens vandt over Victoria Azarenka, mens Rafael Nadal slog russer ud i US Open.

Sloane Stephens, der er forsvarende US Open-mester, kom fredag et skridt tættere på et forsvar af grand slam-titlen. Det samme gjorde Rafael Nadal lidt senere hos herrerne.

I tredje runde vandt tredjeseedede Stephens med 6-3, 6-4 over hviderusseren Victoria Azarenka.

Den tidligere verdensetter havde svært ved at dominere i duellerne mod Stephens, som bevægede sig godt og spillede flot tennis.

Sidste år var Stephens slet ikke seedet, men hun endte på eventyrlig vis alligevel med at vinde sin første grand slam-titel.

I øjeblikket er Stephens nummer tre i verden og dermed den højest rangerede kvinde, der er tilbage i turneringen.

Rumæneren Simona Halep, verdensetteren, røg ud i første runde, mens Caroline Wozniacki tabte i anden runde.

Stephens skal i ottendedelsfinalen møde belgieren Elise Mertens, der er seedet som nummer 15.

Mertens vandt tidligere fredag over den tjekkiske veteran Barbora Strycova med cifrene 6-3, 7-6.

Også letten Anastasija Sevastova, der er seedet som nummer 19, er videre fra tredje runde efter en sejr på 4-6, 6-1, 6-2 over Ekaterina Makarova fra Rusland.

Sevastova møder i ottendedelsfinalen den syvendeseedede ukrainer, Elina Svitolina, der vandt 6-4, 6-4 over kineseren Qiang Wang.

Hos herrerne var førsteseedede Rafael Nadal fredag aften i aktion mod russiske Karen Khachanov.

En overraskelse lurede, da 27.-seedede Khachanov tog første sæt, men Nadal kæmpede sig tilbage i kampen og vandt 5-7, 7-5, 7-6, 7-6.

Spanieren skulle dog diske op med forrygende spil kampen igennem, før sejren blev sikret.

I fjerde sæt sørgede Nadal med et servegennembrud for at bringe sig på 5-3.

Verdensetteren kunne serve kampen hjem, men Khachanov brød tilbage og tilspillede sig efterfølgende en sætbold, der ikke blev udnyttet.

Nadal var suveræn i tiebreaken og bookede en plads i ottendedelsfinalen, hvor georgiske Nikoloz Basilashvili venter efter en sejr på 6-3, 6-4, 1-6, 7-6 over Guido Pella fra Argentina.

  • Tennis - Grand Slam Tournaments - US Open - Day 5
    Sloane Stephens kunne juble efter sejren over Victoria Azarenka i US Open. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya