Antallet af dopingkontroller i dansk fodbold svarer til, at en divisionspiller testes en gang på syv år.
Mens cykelsporten for længst har indført et koordineret og målrettet antidopingprogram, begrænser fodboldens bekæmpelse af snyderiet sig i grove træk til sporadiske stikprøver.
Det skriver Politiken mandag.
- Fodbolden har som andre holdidrætter en udfordring i dopingkampen, fordi mange spillere ikke bliver testet ordentligt i løbet af deres karriere, siger generaldirektøren for Det Internationale Anitdopingagentur (Wada), David Howman, til avisen.
Han efterlyser "et mere effektivt og koordineret program" i fodbolden.
- Det er nøglen. Ikke tilfældige test, siger han.
Politiken har gennemgået WADA's seneste årsrapport. Den afslører, at de enkelte landes dopingindsats i fodbold er vidt forskellig, hvad angår både testmetoder, strategier og ikke mindst antallet af prøver.
Mens Tyskland foretog 2445 dopingkontroller sidste år lavede Anti Doping Danmark 135 prøver.
Ifølge Spillerforeningen er der cirka 1000 spillere i klubberne fra de øverste rækker. Det svarer til, at en dansk divisionsspiller i gennemsnit afgiver urinprøve en gang hvert syvende år.
- Risikoen for at blive snuppet er så lille, at testningen alene næppe skræmmer mange, der kunne være fristet af at dope sig, siger Ask Vest Christiansen, lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, der har forsket i dopingproblematikker.
Anti Doping Danmarks direktør, Michael Ask, erkender, at nettet er grovmasket.
- Men vi må samtidig sige, at vi ingen indikationer har på, at der er et problem i Danmark. Derfor ser jeg ingen grund til at prioritere vores ressourcer anderledes, siger han.
I dansk fodbold har der kun været én kendt dopingsag for en del år siden i 1. division.
DBU's formand, Jesper Møller, tror, at fodbolden er nogenlunde forskånet for medicinsk fusk, men tør ikke afvise, at det foregår.
Han har nu sat gang i en evaluering af dansk fodbolds indsats mod doping.