Aftenens opgør mod Næstved er også aflyst.
Frem Sakskøbing har fortsat sæsonens første hjemmekamp til gode.
Den voldsomme regn, der væltede ned over Sakskøbing tirsdag eftermiddag fik baneinspektør Svend Erik Clausen til at aflyse aftenens fodboldkamp mod Næstved i Danmarksserien, da han inspicerede Sakskøbing Stadion sent tirsdag eftermiddag.
Det er den tredje aflysning, der rammer Frem dette efterår.
Frems seniorformand Lars Ødegaard forsøgte uden held at få kampen flyttet til Næstved mod at spille returkampen i Sakskøbing til foråret.