Annonce
Sport

Fuglsang hjælper holdkammerat til baskisk hjemmetriumf

Jakob Fuglsang kørte sig selv på podiet og hjalp Ion Izagirre til samlet sejr i Baskerlandet Rundt på sidste etape lørdag. (Arkivfoto) Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix

Godt hjulpet af Jakob Fuglsang tog baskiske Ion Izagirre den samlede sejr i Baskerlandet Rundt lørdag.

Astana-baskeren Ion Izagirre fortsætter succesen i sæsonen. Lørdag sikrede han sig den samlede sejr i hjemstavnens Baskerlandet Rundt med god hjælp fra danske Jakob Fuglsang.

Adam Yates vandt etapen, hvor Fuglsang blev nummer tre.

Danskeren blev egentlig også nummer tre i det samlede klassement, da Emanuel Buchmann kørte forkert kort før mål og sluttede syv sekunder efter Fuglsang i stillingen.

Efterfølgende valgte løbsarrangøren dog at kompensere Buchmann for tidstabet, da han blev vildledt af en motorcykel kort før mål. Han endte derfor som nummer tre i klassementet og skubbede Fuglsang ned på fjerdepladsen.

Det skriver Bora-holdet på Twitter.

Bora-holdet så ud til at være i fin kontrol indtil 66 kilometer fra mål, hvor Jakob Fuglsang lancerede et angreb.

Da førende Buchmann viste svaghedstegn og ikke kunne hænge på, kørte Ion Izagirre op til Fuglsang i jagten på både etapesejr og samlet triumf.

Kort efter kørte Dan Martin, Adam Yates og Tadej Pogacar op til de to Astana-spidser, og da Bucmann på den efterfølgende nedkørsel lige nøjagtigt ikke fik lukket hullet op til frontgruppen, trak de for alvor fra på næste stigning.

Tyskerens Bora-hold var eksploderet i favoritfeltet, og de fem stærke ryttere ude foran havde et forspring på godt halvandet minut ved foden af sidste stigning med små 20 kilometer til mål.

Dermed var Ion Izagirre virtuelt i den gule førertrøje, men både Yates og Martin var inden for et minuts afstand i klassementet og kunne presse ham.

Med 12 kilometer igen satte Dan Martin et angreb ind, men han blev trukket ind igen af Astana-duoen. Alle fem var samlet, da de ramte den sidste bakke i målbyen Eibar med fire kilometer igen, hvor Adam Yates kort efter stak af.

Ham kunne de fire andre ikke fange. Han kørte over målstregen et sekund før Dan Martin og Fuglsang.

Det så ud til, at Fuglsang ville slutte lige uden for podiet samlet, da Buchmann havde leveret en flot fight bagved i favoritfeltet.

Men få hundrede meter fra mål fulgte han og et par andre ryttere efter en motorcykel, som drejede væk fra ruten.

Det kostede ham i hvert fald 10-15 sekunder, og han endte i stillingen syv sekunder efter danskeren. Men den tid fik han altså tilbage af løbsarrangøren efterfølgende.

Ion Izagirre vandt i februar Volta a la Comunitat Valenciana, han blev i samme måned toer i Andalusien Rundt, som Fuglsang vandt, og baskeren vandt også en etape i Paris-Nice i marts.

  • RB PLUS Fuglsang har holdt lav profil efter nedtur
    Jakob Fuglsang kørte sig selv på podiet og hjalp Ion Izagirre til samlet sejr i Baskerlandet Rundt på sidste etape lørdag. (Arkivfoto) Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne