Annonce
Sport

Geraint Thomas vinder flot Tour-etape på Alpe d'Huez

Geraint Thomas forsvarede sin gule trøje med fornem kørsel og etapesejr på Alpe d'Huez. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Afslutningen på Alpe d'Huez bød på en mindeværdig etape i Tour de France, hvor Geraint Thomas var stærkest.

Der blev budt på underholdende og dramatisk cykelløb i Tour de France på 12. etape.

Geraint Thomas (Sky) vandt etapen, der havde målstreg på det legendariske bjerg Alpe d'Huez.

Det var anden etape i træk, at Geraint Thomas vandt. Waliseren bevarede dermed den samlede føring og den gule trøje.

Tom Dumoulin (Sunweb) kom ind på andenpladsen to sekunder efter Geraint Thomas, som var bedst i spurten på toppen af Alpe d'Huez.

Romain Bardet (AG2R) blev treer tre sekunder efter Geraint Thomas, mens Chris Froome (Sky) blev nummer fire yderligere et sekund efter.

Det var først på de sidste fem-ti kilometer, at de store favoritter rørte på sig og kæmpede for etapesejren.

Længe havde Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo) ført an på Alpe d'Huez, men hollænderen kunne ikke holde forfølgerne væk.

Det var Froome, som i et angreb var manden, som lidt over tre kilometer fra mål hentede en træt Kruijswijk, der endte som tier på etapen.

Forinden var der en nærgående tilskuer, som havde puffet til Froome, som dog holdt sig på cyklen og kunne køre videre.

Jakob Fuglsang mistede for anden dag i træk tid, men Astana-rytteren kom godt tilbage på de sidste kilometer og sluttede som nummer otte - 42 sekunder efter etapevinderen.

Danskeren er nu nummer 11 i det samlede klassement - 5 minutter og 45 sekunder efter Geraint Thomas.

Geraint Thomas fører løbet med 1 minut og 39 sekunder til holdkammeraten Chris Froome. Tom Dumoulin er yderligere 11 sekunder efter på en tredjeplads.

Afslutningen på Alpe d'Huez bød også på en dramatisk episode, da Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) pludselig lå i asfalten.

Det vides endnu ikke, hvad der skete med Nibali.

Italieneren kom dog op på cyklen igen og kæmpede sig tilbage og op på en syvendeplads blot 13 sekunder efter Geraint Thomas.

Inden dramaet på Alpe d'Huez begyndte etapen med et brag. Hele vejen hen til foden af torsdagens første stigning, Col de la Madeleine, forsøgte ryttere på stribe uden held at komme væk.

Inde på de 25 kilometer mod toppen lykkedes det Movistar-holdet som en af de store initiativtagere at sætte Sky under voldsomt pres. Og da røgen havde lagt sig, lå 30 ryttere i front.

Blandt dem top-15-rytterne Alejandro Valverde (Movistar), Ilnur Zakarin (Katusha), Mikel Nieve (Mitchelton-Scott) samt Kruijswijk.

Danske Jesper Hansen (Astana) var der også, og på toppen af stigningen uden for kategori havde frontgruppen et forspring på næsten tre minutter.

Sky kontrollerede tempoet med Fuglsang som passager frem mod dagens tredje bjerg, som bød på en 29 kilometer lang stigning op ad Col de la Croix de Fer.

Hurtigt faldt Jesper Hansen fra, men helt ude foran sad stadig 11 ryttere anført af den meget velkørende Kruijswijk.

Den flyvende hollænder kørte alene afsted og havde på toppen af det sidste bjerg før finalen op ad Alpe d'Huez tre minutter ned til de nærmeste forfølgere og seks minutter ned til hovedfeltet. Da var der 54,5 kilometer til mål.

Etapen kostede dyrt for flere af feltets sprintere. Både André Greipel og de to dobbelte etapevindere Dylan Groenewegen og Fernando Gaviria stod af.

I forvejen var også Mark Cavendish, Marcel Kittel og Michael Matthews ude af løbet.

  • CYCLING-FRA-TDF2018-LINE
    Geraint Thomas forsvarede sin gule trøje med fornem kørsel og etapesejr på Alpe d'Huez. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød