Annonce
Sport

Giro-vinder indrømmer doping efter Rasmussens bog

Michael Rasmussens kontroversielle selvbiografi "Gul Feber" får Giro d'Italia-vinderen fra sidste år, canadiske Ryder Hesjedal, til at indrømme, at han dopede sig i 2003.

Ifølge Politiken skriver Rasmussen i sin bog, at han introducerede Hesjedal for epo.

- Jeg har elsket og levet for denne sport, men for over et årti siden valgte jeg en forkert vej, siger Hesjedal i en pressemeddelelse.

- Selvom fejlene skete for over 10 år siden, og det var af kort varighed, ændrer det ikke på det faktum, at jeg gjorde det. Jeg har levet med det og fortrudt det lige siden, siger den 32-årige rytter fra Garmin-Sharp.

Michael Rasmussen har ifølge Politiken skrevet følgende om Hesjedal og to andre canadiere, som i 2003 var mountainbike-ryttere:

- Det fremgik hurtigt, at de tre canadiske mountainbikere, Seamus McGrath, Chris Sheppard og Ryder Hesjedal, havde set lyset: Et godt resultat til VM (2003, red.) ville kunne sende dem til OL i Athen i 2004.

- De flyttede ind i min kælder i august, inden jeg tog til Vuelta a España, og lige efter jeg havde kørt Meisterschaft von Zürich. Der holdt de til i omkring 14 dages tid.

- Jeg trænede med dem i Dolomitterne og oplærte dem i, hvordan man foretog vitaminindsprøjtninger, og i hvordan man tog epo og synacthen (kortison, red.).

Dopingen virkede for canadierne.

- Chris Sheppard blev nummer 16 ved VM, Seamus McGrath lå til at blive nummer seks-otte stykker, før han udgik, og Ryder Hesjedal blev nummer to. Hesjedal ville have vundet OL-guld, hvis ikke han var punkteret kort før mål.

- I 2012 efter en række gode år på landevejene vandt han Giro d'Italia, skriver Michael Rasmussen.

Hesjedal tilføjer, at han allerede indrømmede doping over for amerikanske og canadiske antidopingmyndigheder sidste år.

Det skete i forbindelse med dopingsagen mod det amerikanske cykelikon Lance Armstrong, som Hesjedal tidligere har kørt på hold med.

Hejsedals hold støtter sin stjerne i sagen.

- Vi støtter ham, fordi vi ønsker det bedste for sporten og vil rydde op i den, og fordi han samarbejdede med antidopingmyndighederne sidste år, da han blev kontaktet af dem, lyder det fra Garmin-Sharp.

I sin selvbiografi hævder Michael Rasmussen mange ting - blandt andet, at den nuværende Saxo-Tinkoff-rytter Nicki Sørensen i 2003 gravede dopingmidler ned i sin have. Og at eksrytteren Frank Høj gemte doping i en mp3-afspiller under OL i Athen i 2004.

Bogen anklager desuden holdejer Bjarne Riis for at kende til Michael Rasmussens dopingbrug, da han kørte på Riis' hold i 2002. Dengang hed Riis' hold CSC-Tiscali.

/ritzau/

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM