Annonce
Sport

Guldfireren dæmper VM-målsætning efter udskiftning

Letvægtsfireren skal forsøge at vinde VM-guld for tredje gang i træk, men er uden rutinerede Morten Jørgensen.

Den har vundet guld ved de to seneste VM.

Men i år er målsætningen noget mere beskeden for dansk ronings mangeårige flagskib, letvægtsfireren, som mandag er i aktion for første gang ved VM i Aiguebelette i Frankrig.

- Det vil være forkert af os at sige, at målsætningen er at vinde guld. Vi går først og fremmest efter at komme i finalen. Det er vores målsætning, og derefter kan alt ske, siger Jacob Barsøe fra båden med tilnavnet Guldfireren.

Årsagen til den udadtil forsigtige udmelding er simpel. For nogle måneder siden måtte bådens mest rutinerede medlem, Morten Jørgensen, stige ud af Guldfireren på grund af en skade.

Den 30-årige roer, der kom med på båden i 2007, er ude resten af året, og i stedet er Jens Vilhelmsen kommet med. Han var også en del af båden i 2009-10.

- Vi prøver at få det bedste ud af det. Vi var heldige, at Jens stod klar i kulissen, efter at han var begyndt at ro i en anden firer, siger Bent Fransson, træner for Guldfireren.

Efter legenden Eskild Ebbesens afsked oven på bronzen ved OL i London i 2012 bestod båden i lang tid af Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard og Kasper Jørgensen.

Kvartetten sikrede guld ved både VM og EM i 2013 og 2014, og Guldfireren så ud til at være på være på rette kurs mod OL i Rio næste år. Men så blev Morten Jørgensen skadet.

- Hvis Morten havde siddet i båden, så havde vi da også gået efter guldet, siger Bent Fransson og udtrykker alligevel optimisme.

- Det gør vi da også her. Hvis vi rammer den, som vi kan, så kan vi vinde, siger træneren.

VM skal også bruges til at sikre kvalifikationen til OL i Rio næste år. Det kræver en plads blandt de 11 bedste.

Guldfireren har først og fremmest manglet stabilitet, efter at båden skulle vænne sig til et nyt medlem.

- Skiftet skete på et dårligt tidspunkt, lige efter en træningslejr i udlandet, og lige inden vi skulle begynde på World Cup-sæsonen.

- Det var en mental udfordring, også fordi vi ikke vidste, om Morten kom tilbage inden VM.

- Det kostede nogle kræfter og var meget frustrerende, men Jens har gjort det over al forventning. Han er faldet rigtig godt ind i vores rostil og er kommet meget hurtigt tilbage i form, siger Jacob Barsøe.

Guldfireren var på træningslejr i Østrig, inden kursen onsdag i sidste uge blev sat mod Frankrig. Træningslejren har styrket VM-optimismen.

- Vi har haft fladt vand hver eneste dag, det er med til at rykke noget. På Bagsværd Sø kan man måske komme på vandet to-tre gange om ugen, fordi det blæser for meget, siger Bent Fransson.

- Vi har roet på et stabilt højt niveau. Vi har en god mavefornemmelse før VM. Alle er klar, og ingen har skader, siger Jacob Barsøe.

Guldfireren skal i aktion i det indledende heat mandag cirka klokken 12.30.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen