Annonce
Sport

Halep efter finalenederlag: Caroline var bedre og mere frisk

Simona Halep ses her på pressemødet, efter at hun havde tabt finalen ved Australian Open til Caroline Wozniacki. Foto: Scanpix/Paul Crock

Den nu tidligere verdensetter var skuffet, men ærlig på pressemøde efter nederlag til Caroline Wozniacki.

Tredje gang blev heller ikke lykkens gang for rumænske Simona Halep, der lørdag morgen måtte se sig besejret af Caroline Wozniacki i finalen ved Australian Open.

- Jeg var tæt på igen, men hun var bedre og mere frisk, og hun havde mere energi til sidst, siger den 26-årige rumæner efter kampen, der udviklede sig til en vaskeægte gyser.

Den nu tidligere verdensetter har stået i finalen to gange tidligere ved en grand slam-turnering. Begge gange er det blevet til nederlag.

Og denne gang var den danske overmagt også for stor.

Derfor var det ikke overraskende en ærgerlig rumæner, der mødte op på pressemødet efter endnu et finalenederlag.

- Jeg har grædt, men jeg kan stadig smile. I sidste ende er det bare en tenniskamp, som jeg desværre ikke kunne vinde, siger Simona Halep.

Den hårdt kæmpende rumæner har været gennem flere lange kampe på sin vej mod finalen. Undervejs har hun overlevet matchbolde i to kampe.

En fodskade, som hun pådrog sig tidligt i turneringen, satte også begrænsninger for Halep i lørdagens finale.

- Jeg var meget træt. Jeg havde smerter over det hele i mine fødder, men jeg synes stadig, jeg gjorde det godt trods alt, siger Simona Halep.

Kampen bølgede frem og tilbage og måtte afgøres i et tredje sæt, hvor de to spillere skiftedes til at bryde hinandens serv.

Simona Halep føler ikke, at hun kunne have gjort noget anderledes for at vinde over Caroline Wozniacki.

- Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne i dag. Det er ikke det, jeg er skuffet over. Jeg er skuffet over, at jeg ikke vandt kampen.

- Men livet går videre, og hvis jeg bliver ved med at arbejde på denne måde og spille på denne måde, så skal jeg nok stå i en god position igen en dag, siger Simona Halep.

  • TENNIS-AUS-OPEN
    Simona Halep ses her på pressemødet, efter at hun havde tabt finalen ved Australian Open til Caroline Wozniacki. Foto: Scanpix/Paul Crock
Annonce
Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Annonce
Annonce
Falster

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Nykøbing

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Nakskov

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden