Annonce
Sport

Hareide svarer tilbage: Bjelland ville næppe blive klar

Andreas Bjelland trænede mest for sig selv på grund af en skade, da han fortsat var en del af Danmarks VM-trup. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landstræneren vurderer, at det var for usikkert at tage Andreas Bjelland med til VM på grund af lårproblemer.

Fodboldlandstræner Åge Hareide ville gerne have haft Andreas Bjelland med til VM i Rusland, men landstræneren mener, at det ville være for usikkert at tage en halvklar spiller i dårlig kampform med.

Dermed har Hareide en anden vurdering end Bjelland, som tirsdag i en pressemeddelelse gav udtryk for, at han følte, at han var foran genoptræningsplanen og ville blive klar til VM efter at have gennemført en fuld træning søndag i Stockholm.

- Vi har før brugt Bjelland, når han ikke har spillet så meget, men nu kom der altså en skade ind i billedet.

- Han havde spillet to og en halv kamp siden marts, da jeg tog ham ind i truppen, og havde han ikke været skadet, så havde han været med i VM-truppen, selv om han havde spillet så lidt. Så meget tillid har jeg til ham.

- Han var med i træningen i Stockholm, og han kunne bruge benet, men han kunne ikke sparke langt med venstrebenet, og det er meget vigtigt. Jeg synes ikke, at han kom så godt igennem træningen, som han selv synes, siger Åge Hareide.

Derfor anser Hareide det modsat Bjelland ikke for sandsynligt, at Bjelland ville kunne træne sig tilbage i tilstrækkelig form til at spille en nøglekamp ved VM mod Peru 16. juni.

- Jeg er ikke læge, og det er Andreas Bjelland heller ikke. Vi har en læge her, som giver en vurdering. Ud fra den vurdering er det mig, som har ansvaret for at tage en vurdering af, om det er fornuftigt at tage ham med eller ikke.

- Ud fra lægens vurdering og Bjellands historik vurderede jeg, at han ikke skulle med. To og en halv kamp siden marts er ikke meget, hvis man skal ud at spille en VM-kamp.

- Et riv i en muskel kræver sin tid. Han skulle tilbage i fuld matchfitness, og vi har intet andet at teste ham i end træning, og hvis vi så skulle bruge ham, så ville der være en høj risiko forbundet med det, siger Åge Hareide.

Det overrasker landstræneren, at Bjelland gik ud med pressemeddelelsen om at være uenig i VM-fravalget, men Hareide slår samtidig fast, at han ikke har haft nogen skjult agenda.

- Folk må sige, hvad de vil. Der er ingen skjult agenda. Jeg har forsøgt at behandle alle så lige som muligt. Det at kunne være på 100 procent i går (tirsdag, red.) har været en vigtig pointe for os, så vi har kunnet køre fulde træninger.

- Jeg ville ikke sætte friske spillere uden for truppen i stedet for nogen, som ikke er på 100 procent, siger Åge Hareide.

Tidligere er også Daniel Wass gået til pressen efter at være blevet sorteret fra VM-truppen.

- Jeg synes, at spillerne på mange måder må tage det med mig i stedet for med pressen, siger Hareide.

Søndag forklarede landstræneren sit fravalg af Bjelland over for forsvarsspilleren. De var også i kontakt mandag, men har ikke snakket sammen efter tirsdagens pressemeddelelse fra Bjelland.

- Jeg snakkede med Bjelland om, at jeg ikke udtog ham. Mandag sendte han en sms til mig om, at han ikke var enig. Det var okay, og jeg skrev, om vi kunne tale sammen, men det var han for sur til, og det respekterer jeg, siger Hareide.

  • Landsholdet træner i Helsingør
    Andreas Bjelland trænede mest for sig selv på grund af en skade, da han fortsat var en del af Danmarks VM-trup. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer