Annonce
Sport

Hobros eventyr har fået professionelt kapitel

Hobro-eventyret er ikke skrevet færdigt. Nyeste kapitel handler om vejen mod professionelle tilstande.

Historien om fodboldklubben Hobro blev hurtigt mediernes yndlingsfortælling. Fortællingen om amatørspillere, som var skolelærere og landmænd, rummede alt det, som eventyr består af.

Holdet overraskede i Superligaen og endte på syvendepladsen, selvom klubbens første professionelle spiller først kom til inden sidste sæson.

Nu befinder eventyrfortællingen om de glade amatører sig i en brydningstid.

- Vi er blevet fremstillet som skolelærere og landmænd. Det er en sandhed med modifikationer, for det er ikke os, men omverdenen, der har skabt den historie om Hobro, siger Jens Hammer Sørensen, der er sportschef på deltid og folkeskolelærer på fuldtid.

Tingene har ændret sig i Hobro og ændrer sig fortsat.

Et år efter oprykningen er der 15 professionelle spillere i klubben. Ashley Tootle er ansat som fysisk træner. Jonas Dal er cheftræner på fuldtid, og træningen er rykket frem, så spillerne kan hvile om aftenen.

Hverdagen er blevet en anden, og udviklingen er uundgåelig, hvis klubben skal etablere sig i Superligaen.

- Hvis vi skal være en fast del af Superligaen de næste fem, ti år, skal vi blive fuldtidsprofessionelle på et tidspunkt, siger sportschefen.

Den 32-årige anfører, Mads Justesen, har været med hele vejen.

Sidste sæson var han fritidslandmand og gymnasielærer, men i år har han droppet lærergerningen til fordel for fodboldkarrieren, mens landbruget, som han deler med storebroderen og assistenttræner Lars Justesen, hænger ved.

- Det har været en naturlig udvikling, for hvis det her skal vare længere end til i morgen, er der nogle ting, vi fortsat skal udvikle i klubben. Det forsøger vi at gøre i en hastighed, hvor vi kan følge med, siger anføreren.

Udviklingen har været tydelig i truppen, som i dag rummer otte udenlandske spillere.

Selvom der er mindre tilbage af det "gamle" Hobro, er det vigtigt at holde fast i identiteten, så klubben ikke snubler på vejen, mener Jonas Dal.

- Om vi så havde tabt samtlige kampe i Superligaen i år, ville jeg aldrig have været den fortælling foruden, for jeg synes, den var rigtig.

- Men det er klart, at vi ikke kan blive ved med at leve på den Tornerose-historie. Vi kender os selv. Vi ved, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan, men vi slår ikke et større brød op, end vi kan bage.

- Vi har stadig spillere i truppen for hvem, det er vigtigt at have noget ved siden af fodbolden. Samtidig er klubben heller ikke gearet til, at alle spillere kan være her på fuld tid endnu, siger Jonas Dal.

Hobro har ikke fået en god start på sæson to i Superligaen. Holdet er sidst efter syv kampe. Fredag aften klokken 18 gælder det hjemmekampen mod AGF.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM