Annonce
Sport

Hoffenheims trænerkomet vil stække Citys supertaktiker

Julian Nagelsmann er med sine 31 år den yngste cheftræner nogensinde i fodboldens Champions League. Foto: Daniel Roland/arkiv/Ritzau Scanpix

Hoffenheims trænerkomet Julian Nagelsmann står over for Manchester Citys Josep Guardiola i Champions League.

Den ene regnes som sportens måske bedste træner i dette årtusind. Den anden regnes for at være det nok største trænertalent for tiden.

Manchester Citys manager, Josep Guardiola, og Hoffenheims 31-årige cheftræner, Julian Nagelsmann, er to af de hotteste navne på trænerhimlen - men på vidt forskellige stadier af deres karrierer.

Tirsdag aften tørner de to sammen for første gang, på trods af at de nåede knap en halv sæson samtidig i Bundesligaen, da Nagelsmann overtog Hoffenheim, mens Guardiola var i gang med sin sidste sæson i spidsen for Bayern München.

Den unge tysker har flere gange nævnt Guardiola som en stor inspirationskilde for ham. Men han mener ikke, at hans store kendskab til spanierens måde at anskue fodbold på er en fordel.

- Jeg ved ikke, om det altid er en fordel at vide meget om Pep Guardiola, for så ved man, at han gør så mange ting rigtigt eller på den bedste måde, siger Nagelsmann ifølge AFP.

- Man kan se mange ens ting i hans stil, men man kan også se mange forskelle, tilføjer han.

- Han kan spille på forskellige måder mod forskellige modstandere.

Det er det, som gør Guardiolas hold til vanskelige modstandere - og Guardiola til et taktisk geni.

Nagelsmann har selv forsøgt at indarbejde mange af Guardiolas tanker i sit tyske mandskab. Det høje pres, modet til at ændre taktik undervejs eller foretage kontroversielle valg til startopstillingen er blandt tingene, som kendetegner dem begge.

Lyon lykkedes højst overraskende med at slå Manchester City i første runde af gruppespillet, endda i England, og derfor har Nagelsmann i hvert fald én fordel på forhånd.

City-holdet og Guardiola er under langt større pres end Hoffenheim for at få en sejr i Tyskland. Nagelsmanns hold fik 2-2 i den svære udekamp mod Shakhtar Donetsk i første runde.

Guardiola er hentet til Manchester af de stenrige City-ejere for at skaffe Champions League-trofæet. Et nederlag tirsdag mod den fremadstormende trænerlærling vil sende den engelske storklub tættere på et tredje forfejlet forsøg under den spanske managers vinger.

Selv om englænderne er favoritter i kampen mod et Hoffenheim-hold, der har fået en noget lunken indledning på sæsonen, mener Nagelsmann, at han kan have den rette opskrift på succes mod sit idol.

- Det er ikke let at finde den rigtige tilgang til hans spillestil, men jeg har nogle idéer, lyder det fra Julian Nagelsmann.

Kampen sparkes i gang klokken 18.55, når Hoffenheim for første gang i klubbens 119-årige historie kan byde hjemmepublikum på Champions League-fodbold.

  • FBL-GER-BUNDESLIGA-HOFFENHEIM-LEIPZIG
    Julian Nagelsmann er med sine 31 år den yngste cheftræner nogensinde i fodboldens Champions League. Foto: Daniel Roland/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det