Annonce
Sport

Holdånd hjælper U21-landsholdet ved EM

En del spillere på U21-landsholdet har spillet sammen i mange år. Det kan være med til at sikre succes ved EM.

Uffe Bech afslører, at værelseskammeraten og fløjkollegaen Rasmus Falk bruger for meget tid på at tale i telefon. Mens Falk slår igen med en påstand om, at Bech altid har travlt med at sætte sit hår, hver gang der er et kamera i nærheden.

Angriberen Emil Berggreen kyler under højlydt fnisen en bold i hovedet på samme Uffe Bech, fordi denne sammen med offensivspilleren Yussuf Poulsen har svaret forkert på et spørgsmål i en quiz om Tjekkiet.

Og Bech sender med et grin en bold i hovedet på Berggreen, da det lykkes at svare rigtigt på et andet spørgsmål.

Jo, det danske U21-landshold i fodbold hygger sig noget så gevaldigt ved EM-slutrunden, hvor holdet foreløbig har tre point efter en 2-1-sejr onsdag over de tjekkiske værter.

Det har interesserede både konstateret ved træningerne før og under slutrunden, og ikke mindst på U21-landsholdets Facebook-side, hvorfra de ovenstående eksempler er hentet.

Det gode sammenhold var en fin ting at have ved hånden, da det danske hold efter en svag første halvleg sad i omklædningsrummet i pausen af kampen på Eden Stadium i Prag.

- Det betyder utroligt meget, at alle spillere ved, at de kan komme med input, uden at nogen bliver sure på dem. Alle prøver at hjælpe hinanden.

- Det var også en stor del af årsagen til, at vi kom så godt i gang fra begyndelsen af anden halvleg, siger 19-årige Andreas Christensen om kampen, hvor Danmark vendte 0-1 til 2-1 i de sidste 45 minutter.

Danmark møder lørdag aften Tyskland i den anden kamp i gruppe A ved EM-slutrunden.

Nogle spillere har været sammen i en del år på diverse ungdomslandshold. Herunder 20-årige Lasse Vigen Christensen, som med sine i alt 68 ungdomslandskampe har spillet flest af alle i EM-truppen.

Fulham-spilleren, der blev skiftet ind i første halvleg og gjorde en forskel mod Tjekkiet, mener også, at stemningen på U21-landsholdet er speciel.

- Det er noget af det bedste, jeg har prøvet. De fleste af os fra 1994-årgangen har spillet over 50 landskampe, og det er mange kampe at spille med mange af de samme holdkammerater, siger Lasse Vigen Christensen.

Han var sammen med Viktor Fischer, Pierre-Emile Højbjerg, Christian Nørgaard, Riza Durmisi, Yussuf Poulsen og Patrick Banggaard en del af holdet, der i 2011 nåede semifinalen ved U17-EM, og som senere samme år deltog ved VM for samme årgang.

- Når vi møder op, er alle i godt humør og har det godt med hinanden. Jeg er sikker på, at man vil gøre lidt mere for hinanden, når det strammer til inde på banen, siger Lasse Vigen Christensen.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM