Annonce
Sport

Irriterede danskere efter målfest: Vi tabte hovedet

Tjekkerne fik for let spil i slutfasen, erkender de danske spillere. Foto: Vit Simanek/Ritzau Scanpix
Det gør ondt på stoltheden på det danske landshold, at Tjekkiet scorede tre gange på tre minutter i slutfasen.

Mod Norge kneb det med at score og skabe chancer. Det problem løste ishockeylandsholdet mod Tjekkiet, men så var den til gengæld helt gal i den anden ende.

Danmark tabte onsdagens VM-kamp med de lidt usædvanlige cifre 4-7, selv om danskerne var på omgangshøjde med tjekkerne 3-3 i tredje periode.

- Vi var egentlig i gang med et rigtig godt comeback, men så fik Tjekkiet et heldigt mål til 4-3, og så ved jeg ikke, om vi satsede lidt for hurtigt. Det var, som om deres mål chokerede os. Og så gik det desværre lidt stærkt til sidst, siger forwarden Morten Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Patrick Russell havde oplevelsen af, at holdet med vold og magt ville svare igen med det samme, da tjekkerne var kommet foran 4-3.

- Det er nogle gange bare menneskeligt at ville frem og score. Vi var bagud 3-4 i en fuldsat arena, og vi ville selvfølgelig gerne ødelægge festen for dem. Og de har bare gode spillere til at gøre det færdigt, konstaterer Patrick Russell.

Fra 11. til 13. minut i tredje periode blafrede nettet tre gange bag Frederik Dichow, der havde svære kår, mens holdkammeraterne kastede alt frem i en vild og tidlig satsning.

- Vi tabte hovedet to gange på kort tid. Det gjorde det alt for let for dem, siger landstræner Mikael Gath.

- Det går hurtigt på isen, og man skal tage hurtige beslutninger. Folk var måske en smule frustrerede over at have lukket et mål ind, netop som vi havde overtaget kampen. Vi ville frem over banen, og det var ingen god beslutning, siger han.

Han kalder første periode for den bedste, hans hold har spillet hidtil i turneringen. I anden periode overtog tjekkerne til gengæld fuldstændig showet.

- Vi kom forkert ind i forsvarszonen, og de er dygtige og fik fart og medgang. Det var hårdt, men vi kæmpede os alligevel tilbage. Derfor var 4-3-målet meget surt at indkassere, siger landstræneren.

Det danske ishockeylandshold bryster sig af at være svært at slå og at være i stand til at gøre næsten alle kampe tætte.

Her lykkedes det at ryste tjekkerne kortvarigt i tredje periode, men det gør ondt på stoltheden, at kampen endte som åbent hus i den danske defensiv.

- Det er selvfølgelig super skuffende. Vi havde planer om at tage point her, og håbet blev jo ikke mindre, som kampen udviklede sig. Men vi står her med 4-7, og det er vi ikke selv vanvittig imponerede over, siger Morten Poulsen.

/ritzau/

  • Matej Stransky, Ondrej Palat, David Spacek, Mathias From
    Tjekkerne fik for let spil i slutfasen, erkender de danske spillere. Foto: Vit Simanek/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster