Annonce
Sport

Island EM-debuterer med uafgjort mod Ronaldo og co.

Portugal burde have vundet qua spil og chancer, men på en heroisk fight fik Island 1-1 ved EM i Frankrig.

Island er på tavlen ved EM i Frankrig.

I sin første kamp i slutrunderegi nogensinde lykkedes det for det islandske fodboldlandshold at kæmpe 1-1 hjem mod Portugal og stjernespilleren Cristiano Ronaldo.

I store dele af kampen var Island ellers presset i bund, og Portugal havde chancer til at vinde en komfortabel sejr. Men Island holdt sig inde i kampen og udlignede kort efter pausen.

På heroisk fight lykkedes det at få et point i gruppe F, som Ungarn meget overraskende fører efter sejren på 2-0 over Østrig tidligere tirsdag.

Island var tæt på at få en regulær drømmestart med mål allerede efter tre minutter. Swansea-spilleren Gylfi Sigurdsson slap igennem i venstre side, men trods en god position afsluttede han for svagt på målmand Rui Patrício, der kunne parere forsøget.

Hurtigt satte portugiserne sig på initiativet, mens Island forsøgte at stå imod ved at stå godt organiseret. Der var dog huller at finde i den islandske opdækning.

Efter 20 minutter serverede Cristiano Ronaldo et indlæg fra venstre, og på midten stod Nani helt udækket. Hans hovedstød fra få meter ramte dog den islandske keeper Hannes Thór Halldórsson, der lidt heldigt kunne notere sig mesterredningen.

Kort efter var et rent Real Madrid-samarbejde tæt på at udløse føring. Pepe fandt med en dyb stikning Ronaldo, som atypisk for ham fik dårligt træf på bolden i fri position.

Efter 31 minutter gik den ikke længere. Islands forsvarsspillere blev igen spillet tynde, og fra højre side kunne André Gomes nemt finde Nani, der fra klos hold ikke svigtede denne gang. 1-0 til favoritten.

Der var chancer til at øge føringen, mens Island forsøgte sig ved standardsituationer. Uden succes.

Portugal dominerede efter pausen, og 2-0 lurede lige om hjørnet, tænkte man. Og så ud af det blå kom Island tilbage.

Jóhann Berg Gudmundsson sendte et perfekt indlæg mod bageste stolpe, og da de portugisiske midterforsvarere gik galt af bolden, kunne Birkir Bjarnason uhindret helflugte udligningen i nettet efter 50 minutter.

Det gav Island mod på mere, og i fortsættelsen havde Island optræk til flere muligheder. Portugal virkede en smule rystet. Og frustreret. Pepe lod det komme til udtryk, da han sparkede ud efter en islænding. Han slap for straf.

Som halvlegen skred frem, lagde Portugal dog presset, som illustrerede, at et point ikke var tilfredsstillende. Uafgjort passede derimod Island fortrinligt.

Fem minutter før tid fik Ronaldo så chancen, der burde have udløst sejrsmålet. Men hans hovedstød i fri position var lige til at plukke for målmanden.

Nærmere kom Portugal ikke, og så kunne Island juble over en ny fodboldoverraskelse.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?