Annonce
Sport

Jess Thorup får ros for dosering ved U21-EM

Landstræner Jess Thorup har skiftet en del ud i startformationen i de tre første kampe ved U21-EM.

U21-landstræner Jess Thorup har haft fokus på, at hans spillere skal undgå at brænde ud for tidligt under EM-slutrunden i Tjekkiet.

Han har doseret spilletiden til visse spillere, og før lørdagens semifinale mod Sverige har 19 af de 23 spillere i truppen været i aktion.

- På det punkt må man give kredit til Jess. Han har set over tre kampe sørget for, at folk, der ikke spillede fra start i den forrige kamp, er kommet ind og har været friske, siger midtbanespilleren Lasse Vigen Christensen.

Fulham-spilleren har været med i alle tre kampe hidtil ved EM, men han har kun været i startopstillingen én gang og har samlet spillet 179 minutter.

- Selvfølgelig vil jeg også gerne spille, men vi kom videre med to sejre, og vi vandt vores gruppe. Så er det svært at stå og sige, at man er uenig, siger Lasse Vigen Christensen, der var Danmarks topscorer i EM-kvalifikationen.

Jess Thorup lavede fire ændringer i startopstillingen til den anden kamp ved EM mod Tyskland. Heraf var én tvungen, fordi midterforsvareren Frederik Sørensen blev skadet i 2-1-sejren over Tjekkiet i den første kamp.

Efter 0-3-nederlaget til tyskerne foretog landstræneren atter fire ændringer i startformationen til den tredje kamp mod Serbien, som Danmark vandt 2-0.

Igen var Jess Thorup kun tvunget til en enkelt ændring, fordi venstrebacken Jonas Knudsen var ramt af karantæne.

Det hører med til historien, at en del af de danske spillere er mødt frem til EM med ingen eller meget lidt spilletid på klubplan på grund af lange forløb med skader. Det gælder blandt andre Viktor Fischer, Pione Sisto og Lasse Vigen Christensen.

Pione Sisto vendte først tilbage til FC Midtjyllands hold i de afsluttende runder i Alka Superligaen, efter at han havde været skadet i foråret.

Blandt andet derfor har han kun spillet 105 minutter ved EM fordelt over to kampe, hvoraf en har været fra start.

- Jeg stod i en situation, hvor jeg skulle passe på i forhold til dosering. Der blev snakket om en jokerrolle allerede før EM, siger Pione Sisto, der som indskifter blev matchvinder mod Tjekkiet.

- Jeg ville gerne spille lidt mere, men jeg har fået en del minutter. Jeg spillede forholdsvist længe mod Tyskland, og så var der Tjekkiet-kampen. Jeg står ikke og tripper og er sur over, at jeg ikke får mere spilletid.

- Jess ved, at jeg kan komme ind fra bænken og afgøre en kamp, når spillerne begynder at blive lidt trætte, siger FC Midtjylland-spilleren.

Semifinalen mellem Danmark og Sverige i Prag begynder klokken 21.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det