Klavs Bruun Jørgensen fyret i Team Sydhavsøerne
Resultaterne har ikke slået til, og derfor siger Team Sydhavsøerne nu farvel til den tidligere landsholdstræner Klavs Bruun Jørgensen. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Team Sydhavsøerne har fritstillet sine to trænere og skrevet kontrakt med en ny.
Engagementet har ikke fejlet noget, og de har begge været vellidt blandt både spillere, personale og partnere. Men det har ikke forhindret Team Sydhavsøerne i at tabe en meget lang række af de seneste kampe.
11 ud af 13 kampe er blevet tabt igennem den seneste periode, og holdet befinder sig lige nu 1 point over nedrykningsstregen - med fire kampe tilbage.
Derfor meddeler holdet nu, at man har valgt at fritstille de to trænere, Klavs Bruun Jørgensen og Jakob Green.
- Vi er utrolig ærgerlige over at måtte tage denne beslutning, da vi altid har været meget tilfredse med den store indsats, som begge trænere har lagt i deres trænergerning i Team Sydhavsøerne, udtaler klubben i en pressemeddelelse.
- Det er to meget kompetente trænere - og gode mennesker - som vi tager afsked med. Vi kan kun takke for en meget dedikeret indsats gennem de sidste to sæsoner.
Ny træner er ansat
Sæsonen har været domineret af en del skadede spillere og en ung trup, men klubben mener stadig, at spillerne har et højere niveau, end høsten af point antyder.
- Vi er kommet frem til den konklusion, at spillerne har brug for ny energi og inspiration fra en ny træner i de næste uger. Vi står over for en vigtig pokalkamp i Santander Cup´en på tirsdag mod TIK Taastrup samt de fire ekstremt vigtige kampe i 1. Division, hvor vi vil gøre alt for at redde livet og holde mindst tre hold under os.
Resten af sæsonen bliver det Jimmy Albrechtsen, der skal forsøge at få holdet på rette kurs.
Han har tidligere været cheftræner i Team Sydhavsøerne i to omgange, og i denne sæson har han fungeret som træner i TIK Taastrup (2. Div.) samt HMH´s U15 Drenge. Så sent som fredag aften var Jimmy på bænken for TIK Taastrup.
Og det er altså samme klub, som TSØ skal møde tirsdag.
- Jimmy vil i første omgang blive hjulpet af de øvrige trænere, der har været i teamet, men der arbejdes på en løsning, hvor der tilknyttes en udefra. Vi har stor tiltro til, at deres tilstedeværelse vil give os de ekstra procent, som skal hives frem nu.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker