Annonce
Sport

Kreditor sender Nykøbing FC-konkurrent i rekonstruktion

Esbjerg fB er under rekonstruktion. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. (Arkivfoto).
Bestyrelsen og direktionen i Esbjerg er midlertidigt afsat som følge af rekonstruktionen.

Der er indledt en rekonstruktion af selskabet bag fodboldklubben Esbjerg fB.

Det oplyser klubben fredag i en pressemeddelelse.

Det er en begæring fra en kreditor, som har fået skifteretten i Esbjerg til at indlede en rekonstruktion af selskabet EfB Elite A/S, som står bag topholdet i 2. division - samme række, som Nykøbing FC, der i øjeblikket ligger på femtepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Divisionsforeningen oplyser til Ritzau, at man ikke kan udtale sig om den konkrete sag, men at klubber generelt ifølge DBU's love kan blive fratrukket mellem seks og ni point i forbindelse med en rekonstruktion i skifteretten.

Hvis rekonstruktionen mislykkes, og Esbjerg begæres konkurs, tvangsnedrykkes klubben. Ifølge reglerne rykkes en konkursramt klub to rækker ned fra deres slutplacering i indeværende sæson.

Både direktionen og bestyrelsen er afsat, indtil klubbens fremtid ligger fast.

Advokat Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun overtager midlertidigt ledelsen i EfB Elite A/S.

Klubben meddeler samtidig, at kampe og øvrige arrangementer vil afvikles som hidtil, mens processen omkring en rekonstruktion pågår, og at medarbejdere vil få udbetalt løn som vanligt.

- Sideløbende vil der nu påbegyndes en proces, som gerne skulle munde ud i, at der etableres en økonomisk bæredygtig og varig løsning for EfB Elite A/S, skriver Esbjerg på sin hjemmeside.

Mandag skulle afholdes en ekstraordinær generalforsamling, da lokale investorer ønsker Paul Conway og de øvrige amerikanske ejere ud af klubben. Den generalforsamling er nu aflyst.

På generalforsamlingen ville en styregruppe bestående af lokale kræfter fremlægge en plan for en økonomisk genopretning af selskabet bag fodboldholdet. Det vil styregruppen stadig gøre, men kalder det i en pressemeddelelse nu i stedet et informationsmøde.

Her vil man fremlægge en plan, der indebærer, at selskabskapitalen nedsættes med 56,6 millioner kroner til 0 kroner til dækning af underskud. Samtidig vil man gennemføre kapitalforhøjelse på 12 millioner kroner.

I planen indgår også, at man over de næste tre år går efter at rejse 50 millioner kroner - primært fra lokale folk. Ifølge styregruppen har man allerede tilsagn om de første 30 millioner kroner.

Hvis ikke der ville være tilslutning til den plan, ville styregruppen trække selskabet i skifteretten, men det er altså allerede sket.

Talsmand Henry Heiberg har tidligere udtalt, at han forventede, at de amerikanske ejere ville stemme imod planen, og i det tilfælde ville selskabet ende i en rekonstruktion.

Esbjerg har været på amerikanske hænder siden februar 2021, da holdet lå i 1. division. Siden har der været en del uro omkring den tidligere topklub, der nu spiller i 2. division.

/ritzau/

  • NordicBet Ligaen: Esbjerg fB - Fremad Amager
    Esbjerg fB er under rekonstruktion. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. (Arkivfoto).
Annonce
Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Lolland

32-årig død i arbejdsulykke på havnen: Nu reagerer borgmesteren

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

112

Femern-ansat mister benet efter arbejdsulykke

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider