Annonce
Sport

Landin stråler i danskeropgør og åbner tysk titelkamp

Niklas Landin brillerede i målet for THW Kiel, som spillede sig ind i mesterskabskampen med sejr i topkamp.

Niklas Landin stod en kanonkamp mellem stængerne for THW Kiel, da det forsvarende tyske mesterhold åbnede guldkampen op med en storsejr hjemme mod førerholdet, Rhein-Neckar Löwen.

Sammen med landsholdskollega René Toft Hansen smadrede Kiel-holdet Rhein-Neckar Löwen med Nikolaj Jacobsen på trænerbænken og Mads Mensah Larsen på banen med hele 31-20.

Udeholdet kunne have åbnet et forspring på seks point med en sejr, men Kiel fandt storspillet frem. Dermed er der nu kun to point mellem de to hold i toppen af Bundesligaen godt halvvejs i sæsonen.

Efter en tæt indledning fik de forsvarende mestre godt fat i forsvaret, hvor Niklas Landin begyndte at tage godt fra i målet.

Udeholdet fik sværere og sværere ved at lave mål, og det åbnede en Kiel-føring, som holdt hele vejen til pausen.

12 scorede mål er ikke voldsomt på en halvleg for et stjernehold som Kiel, men når Landin holder en redningsprocent på 50 i den anden ende og dermed holder modstanderne på ni mål, så er 12 scoringer rigeligt.

Rhein-Neckar Löwen blev også svækket mod slutningen af halvlegen, da den tyske landsholdsfløj Patrick Groetzki måtte udgå med en skade.

På de første tre minutter af anden halvleg rykkede Kiel yderligere fra, og ved 15-9 begyndte det så småt at ligne en tidlig afgørelse.

Med et lille kvarter igen øgede den spanske stjerne Joan Cañellas til 21-14 på et fantastisk hopskud, hvor han drejede rundt om sig selv i luften, og det skrantende Rhein-Neckar-offensiv gav ikke store forhåbninger om et comeback.

Et genfødt Kiel-hold, som ellers har virket slidt på det seneste, fortsatte ufortrødent og endte med at rive førerholdet over med hele 11 mål.

THW Kiel har vundet ti af de seneste 11 tyske mesterskaber. Kun i sæsonen 2010/2011 lykkedes det HSV Handball med Hans Lindberg på holdet at fravriste Kiel titlen.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM