Annonce
Sport

Landsholdet har 224 minutters VM-erfaring

William Kvist og Simon Kjær er to af de spillere, der har været med til en VM-slutrunde tidligere. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landstræner Åge Hareide og Simon Kjær har ingen bekymringer over landsholdets manglende VM-rutine.

Spillerne i Danmarks VM-trup har inden slutrunden i Rusland spillet fire VM-kampe tilsammen.

Det er med andre ord ikke VM-rutine, det der præger det danske hold, hvor Simon Kjær og Christian Eriksen står noteret for to kampe hver og i alt 224 minutter på banen under slutrunden i 2010 i Sydafrika.

Ved den lejlighed var William Kvist også med, men han sad på bænken. For de øvrige spillere i VM-truppen anno 2018 er der tale om en førstegangsoplevelse.

En af dem, der med stor sandsynlighed får VM-debut, er Andreas Christensen.

- Nu har vi trænet i lang tid før, og nu kommer dagen. Jeg glæder mig utrolig meget og er utrolig spændt. Jeg er ikke nervøs, men det kan være, at det kommer. Min krop er fuldstændig indstillet på at skulle spille en VM-kamp, siger den 22-årige forsvarsspiller.

Heller ikke landstræner Åge Hareide har deltaget ved en VM-slutrunde før, selv om han ud over landstrænerjob i Danmark og Norge også i en årrække var norsk landsholdsspiller.

Han tillægger ikke manglende rutine den store betydning, for spillerne har allerede vist, at de kan præstere under stort pres.

- Når man ser på vores spillere fra Schmeichel i målet og ud på holdet, så er det spillere, som til daglig spiller for store klubber, hvor der er pres på.

- Det er alt det rundt om VM, som fører til et pres. Alles øjne er på et verdensmesterskab. Men jeg vil påstå, at der hvilede et større pres på os i Dublin (VM-playoffreturkamp mod Irland, red.) i forhold til at måtte vinde, siger Hareide.

Simon Kjær kan se en fordel i, at VM-holdet består af mange unge og friske spillere.

Det er en kontrast til VM i 2010, hvor Kjær som 21-årig var med i en VM-trup, hvor ti mand, heraf en del bærende spillere, havde rundet 30 år.

- 2010-holdet var en gruppe med meget mere erfaring, men også en gruppe med mange skader, inklusive mig selv.

- Det gjorde at forberedelserne ikke var helt optimale. I år har vi en gruppe, der er 100 procent fit og utrolig sulten for at komme ud og spille fodbold.

- Der er ikke mange, som har været med til en slutrunde, men spillerne spiller på et højt niveau til daglig og er vant til de udfordringer, der kan komme. Så jeg er slet ikke bekymret, siger anføreren.

Seks af 23 spillere i VM-truppen var med ved EM i 2012. Ud over Kjær, Kvist og Eriksen var også Kasper Schmeichel, Michael Krohn-Dehli og Lasse Schöne i truppen til Danmarks tre kampe i Ukraine.

  • VM fodbold i Rusland
    William Kvist og Simon Kjær er to af de spillere, der har været med til en VM-slutrunde tidligere. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM