Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke efterkomme ønsket om et særligt sportsministerium.
Skulle Lars Løkke Rasmussen (V) blive genvalgt som statsminister, bliver der ikke tale om noget sportsministerium i den nye regering.
Det slå statsministeren fast, efter at flere sportspersonligheder på det seneste har slået på tromme for, at sporten fremover ikke skal høre under Kulturministeriet, men fortjener sin egen minister.
- Jeg synes, at sporten ligger godt der, hvor den ligger, nemlig i Kulturministeriet. Det understreger, at sport er mere end bare bevægelse, motion og sundhed, og at det har mange dimensioner, siger statsministeren til B.T.
Det er blandt andre den tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen, der nu stiller op for Liberal Alliance, der har foreslået et særligt sportsministerium.
/ritzau/