Annonce
Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Kem Ljungquist vandt senest han optrådte i Nykøbing F. Hallen, og nu skal han i ringen igen samme sted den 17. maj. Foto: Ingrid Riis
Kem Ljungquist og fem andre professionelle boksere skal i ringen, når der bydes på stævne i Nykøbing midt i maj.

NYKØBING: Nykøbing-drengen Kem Ljungquist kommer hjem til Falster fredag den 17. maj og bokser hovedkamp i sværvægt ved det professionelle boksestævne, han selv arrangerer som promoter sammen med sin bror.

Den gamle Nykøbing-Hal danner rammen om stævnet, hvor der foreløbig er planlagt seks professionelle kampe, og tre til fire amatørkampe, der inkluderer boksere fra Nykøbing F. Bokseklub eller boksere, der har lokal tilknytning.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til Nykøbing, og vise vores boksere frem, siger Kem Ljungquist, der tidligere har arrangeret et stævne i Næstved og på Døllefjelde-Musse Marked sidste år, og nu gør han det altså igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det gælder om at holde butikken kørende, og give vores boksere muligheden for hele tiden, at holde sig skarpe, lyder det fra Kem Ljungqvist, der altså også selv skal i ringen i Nykøbing-Hallen, som han var det for halvandet år siden siden samme sted, da han vandt WBC International-titlen med en sejr over schweiziske Bernoit Huber på point.

Stærk modstander

- Modstanderen denne gang er endnu ikke på plads, men jeg satser på, at det bliver en med høj kvalitet, så jeg kan få nogle omgange, og også hente værdifulde point til ranglisten, når jeg slår ham, så jeg kan komme lidt højere op og blive attraktiv for modstanderen i udlandet, siger Kem Ljungquist, der, ifølge ham selv, allerede har fået tilbud fra det store udlang, men endnu ikke for alvor har taget i mod dem.

- Men det kommer inden længe. Det er der, de lidt større penge er at tjene, siger Kem Ljungquist, der har bokset 17 professionelle kampe og vundet dem alle. Senest den 9. marts i KB-Hallen, hvor han vandt en kamp over 10 omgange.

Hvor mange omgange hans kamp i Nykøbing bliver, ligger endnu ikke fast, men det er ikke titelkamp, der er på plakaten i denne omgang.

De øvrige boksere vil være unge talentfulde nævefightere fra hans egen stald, og det ligger på nuværende tidspunkt fast at Eilias Idrissi, Herlev, Amre Allman, København og Emil Kot fra Korsør skal i ringen.

Derudover håber Kem Ljungquist at få det lokale talent fra Nykøbing F. Bokseklub Frederik Badenski at se på kanvassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den gamle hal er perfekt

At han har valgt den gamle hal i stedet for den nye og større Guldboxen lige ved siden af til sit boksestævne, er helt bevidst.

- Den store hal er en anelse for stor, og der sidder publikum længere væk. Det er bedre med en mere intim atmosfære, hvor man kan mærke bokserne helt tæt på, og så har den gamle hal også bare en boksetradition for store kampe, som gerne skulle leve videre, lyder det fra Kem Ljungqvist, der håber på en fyldt hal, men mindre kan også gøre det.

- Kommer der 8-900 tilskuere, så er jeg meget tilfreds, siger bokseren og stævnearrangøren i samme person.

Billetter til stævnet er snart i salg på billetlugen.dk, og man kan også erhverve sig en billet i døren på selve stævneaftenen.



  • boksning-26
    Kem Ljungquist vandt senest han optrådte i Nykøbing F. Hallen, og nu skal han i ringen igen samme sted den 17. maj. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid