Annonce
Sport

Målfarlig kaptajn skal sparke Esbjerg videre i Europa

Esbjerg-træner Niels Frederiksen har en lille overraskelse i ærmet, når esbjergenserne torsdag aften skal forsøge at hente en ny europæisk triumf hjemme på Blue Water Arena mod Elfsborg.

Den 34-årige anfører Hans Henrik Andreasen bliver nemlig flyttet fra den centrale midtbane frem i en rolle som hængende angriber bag Mushaga Bakenga, der bliver eneste deciderede spids i Esbjergs startopstilling.

- Han får en anden funktion i kampen, end han normalt har haft, siger Niels Frederiksen om "HH", som i øvrigt scorede begge mål, da Elfsborg blev slået 2-1 for to uger siden.

Dengang optrådte han i den sædvanlige midtbanerolle, men efter holdets dårlige resultater og manglende farlighed i Superligaen på det seneste, skal den hovedstødsstærke veteran sætte nyt liv i offensiven.

Det bliver på bekostning af Mick van Buren, der er havnet i en periode uden mål og selvtillid.

Niels Frederiksen ser dog også ændringen som en mulighed for at forstærke midtbanen, hvor Martin Bergvold og Jeppe Andersen kommer til at skærme af.

- Vi vil gerne gøre centrum af banen kompakt, og desuden vil vi forsøge at erobre bolden højere oppe på banen - det ved vi, at HH er god til.

- Den sidste overvejelse er, hvordan vi bliver farlige fremme? Vi har mulighed for at matche Elfsborg på kanterne og komme til indlæg. Så skal vi have folk med i feltet, og vi ved, at HH er dygtig i boksen, lyder det fra Niels Frederiksen.

Hans Henrik Andreasen er noteret for tre mål i europæiske kampe i denne sæson. Ud over de to mod Elfsborg scorede han også i den første playoff-kamp mod Saint-Etienne.

Alle tre scoringer er sat ind med hovedet.

Hvis Standard Liege i den samtidige kamp torsdag aften ikke besejrer Red Bull Salzburg, er Esbjerg videre i turneringen med en sejr.

/ritzau/

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød