Annonce
Sport

Manager: Kun Serena og Sharapova kan måle sig med Wozniacki

Caroline Wozniackis tilværelse uden for den absolutte verdenstop har ikke haft indflydelse på hendes brandværdi, fortæller hendes manager, Julien Cassaigne, der er til stede i Melbourne, hvor danskeren spiller kvartfinale i Australian Open tirsdag. Foto: Scanpix/William West/arkiv

Forklaringen på danskerens popularitet blandt fans og sponsorer ligger uden for banen, forklarer manager.

Seks år er der gået, siden den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki sidst var seedet til at gå hele vejen til finalen ved en af de fire grand slam-turneringer.

Men selv om den 27-årige dansker har tilbragt en række år uden for den absolutte verdenstop, så er det ikke noget, der har haft indflydelse på hendes kommercielle brandværdi.

Det fortæller Wozniackis franske manager, Julien Cassaigne, der er til stede i Melbourne Park, hvor Wozniacki tirsdag spiller kvartfinale i Australian Open.

- Caroline kan være rangeret som nummer 12, 5 eller 2. Hun er en af spillets største stjerner sammen med Serena Williams og Maria Sharapova uanset hvad, så hendes rangering betyder ikke det store, siger Julien Cassaigne til Ritzaus udsendte medarbejder.

- Det er selvfølgelig bedre at være nummer to og nummer et, men selv da hun var uden for top 20, var der mange turneringer, der ringede til mig for at få hende til at stille op, tilføjer manageren.

Det danske tennis-es blev sidste år rangeret som nummer 87 på en liste over verdens mest berømte sportsfolk af mediet ESPN.

Wozniacki var kun overgået af fem kvinder på listen, der var baseret på sponsorindtægter, opslag på nettet og antallet af følgere på sociale medier.

Og danskerens popularitet blandt sponsorer såvel som fans skyldes i høj grad Wozniackis personlighed, forklarer hendes manager.

- Hun er meget naturlig. Hun er sig selv og kan lide det, hun laver. Hun er venlig over for medierne og har et godt forhold til sine fans. Derudover er hun generelt en god person - både på og uden for banen, siger Julien Cassaigne.

Meget er sket, siden Caroline Wozniacki sidst var en af de topseedede i en grand slam-turnering i 2012.

Et forrygende efterår i 2017 bød på den største sejr i karrieren - sæsonfinalen i Singapore - og en forlovelse med den netop pensionerede NBA-stjerne David Lee.

Sidstnævnte har ikke haft en direkte indflydelse på Caroline Wozniacks kommercielle potentiale, fortæller Julien Cassaigne. Og så alligevel.

- Hun er i hvert fald glad. Det er tydeligt at mærke, og så spiller hun virkelig godt for tiden, siger Julien Cassaigne.

  • PLUS Wozniacki har kurs mod grand slam-triumf
    Caroline Wozniackis tilværelse uden for den absolutte verdenstop har ikke haft indflydelse på hendes brandværdi, fortæller hendes manager, Julien Cassaigne, der er til stede i Melbourne, hvor danskeren spiller kvartfinale i Australian Open tirsdag. Foto: Scanpix/William West/arkiv
Annonce
Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader