Annonce
Sport

Messi og Ronaldo tryller i favoritsejre

Lionel Messi scorede for Barcelona, som vandt 4-0 over Zaragoza. Cristiano Ronaldo og Real Madrid vandt også.

FC Barcelona vandt 4-0 hjemme over Real Zaragoza og lagde for en kort stund pres på førerholdet Real Madrid, som vandt 3-2 ude over Valencia senere lørdag aften.

De to absolutte stjernespillere i spansk fodbold, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, viste begge deres store kvaliteter i de to favoritsejre.

En sprudlende Lionel Messi bidrog med flere lækre detaljer og et enkelt mål i Barcelonas storsejr. Messi lavede målet til 2-0 kort før pausen. Det var ligatopscorerens mål nummer 15 i denne sæson.

Argentineren stod helt fri i feltet, og den slags plads skal man ikke give Barcelona-stjernen, som få sekunder efter havde sendt bolden i nettet med en karakteristisk og kælen inderside.

Inden Messis mål havde forsvarsspilleren Gerard Pique bragt Barcelona foran 1-0, da han headede et godt slået frispark fra midtbanespilleren Xavi Hernandez i nettet efter 18 minutter.

Piques makker i midterforsvaret, Carles Puyol, ville også lege med, og anføreren fik skovlet 3-0-målet ind 10 minutter efter pausen.

Et kvarter før tid cementerede indskiftede David Villa sejren med et hovedstød. Oplægget kom fra det unge talent Isaac Cuenca.

Med sejren kom Barcelona op på siden af Real Madrid i to timer, for hovedstadsklubben levede op til favoritværdigheden og vandt 3-2 ude over formstærke Valencia.

I den kamp scorede Cristiano Ronaldo til 3-1 et kvarter før tid, da han opsnappede en lang bold, som Valencias målmand ikke fik sparket væk, og så var det en smal sag for portugiseren at få bolden ind i det tomme bur.

Dermed har Ronaldo scoret 14 ligamål i denne sæson, et mål færre end Messi.

Karim Benzema og Sergio Ramos stod for de øvrige Real Madrid-mål, mens den tidligere Real Madrid-spiller Roberto Soldado scorede begge trøstmål for Valencia.

Real Madrid fører Primera Division med 31 point efter 12 kampe - tre point mere end Barcelona på andenpladsen. Valencia er nummer tre i ligaen.

/ritzau/

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM