Falstringerne førte 1-0 over FC Roskilde, men kunne ikke modstå presset efter pausen og tabte 1-3.
Opgøret mod FC Roskilde blev heller ikke det resultatmæssige vendepunkt for Nykøbing FC, der efter ni kampe i 2. division øst stadig ligger sidst - uden sejr.
Det begyndte lovende mod topholdet fra domkirkebyen, og Mikkel Bruun bragte værterne foran efter godt et kvarter. NFC var det bedste hold i første halvleg og fortjente føringen ved pausen.
I anden halvleg kunne værterne ikke fastholde initiativet og blev presset længere og længere tilbage på banen. Morten Walldo udlignede midt i halvlegen, og bare fem minutter senere scorede Emil Nielsen til 2-1.
Samme spiller slog sejren fast ti minutter før tid mod en flok efterhånden modløse NFC-spillere.
Nykøbing FC har nu efter ni runder syv point op til den rigtige side af nedrykningsstregen!
Læs mere om kampen mod FC Roskilde i Folketidendes sportstillæg mandag.