Speedwaykøreren Nicki Pedersen vinder årets første grand prix i polske Leszno.
Nicki Pedersen har i den grad lagt sidste års rædselssæson bag sig. Den danske speedwaykører indleder således årets VM-serie med at vinde det europæiske grand prix i polske Leszno.
I den samlede stilling ligger den tidligere tredobbelte danske verdensmester nummer to. Den forsvarende verdensmester, polske Tomasz Gollob, fører serien. Han har et point mere end danskeren./ritzau/