Annonce
Sport

Nicki Sørensen indrømmer dopingmisbrug

For over 10 år siden tog Nicki Sørensen doping. Det indrømmer han over for BT.

Den tidligere cykelrytter Nicki Sørensen var dopet under sin aktive karriere.

Det indrømmer han over for BT.

- Jeg har dopet mig, det har jeg indrømmet fuldt og helt. Det er jeg ked af, og den beslutning (om at tage doping, red.) ville jeg ønske at kunne gøre om, siger Nicki Sørensen til avisen.

Han fortæller, at han har fortalt om sit dopingbrug overfor Anti Doping Danmark (ADD), der tirsdag fremlægger en stor rapport om brugen af doping i dansk cykelsport.

Søndag aften beskyldte en anden tidligere dopingsynder, Michael Rasmussen, ADD for at skjule Rasmussens vidneudsagn om Nicki Sørensens brug af doping for at beskytte Nicki Sørensen.

- Jeg har ikke selv noget ønske om at afgive min forklaring under anonymitet, det vil også fremgå af rapporten. ADD vil ikke dække over mig, det har aldrig været en del af nogen aftale.

- Jeg skulle godkende udkastet til rapporten, der så åbenbart er blevet sendt til Michael Rasmussen ved en fejl, siger Nicki Sørensen til BT.

Foreløbigt har offentligheden ikke kendskab til rapportens indhold, men ifølge Michael Rasmussen ændrer det ikke noget, at Nicki Sørensen nu har erkendt doping. Rasmussen hæfter sig ved, at der eksisterer flere versioner af hans forklaringer til ADD.

- Jeg fastholder, at det var hensigten at dække over Nicki Sørensen, eftersom jeg har fået tilsendt forskellige versioner af mit vidneudsagn, hvor de seneste fuldstændigt er renset for omtale af Nicki Sørensen, siger Michael Rasmussen til Ekstra Bladet.

Dopingmisbruget fandt ifølge Nicki Sørensen sted i de tidlige år af karrieren. Det er mere end 10 år siden, fortæller den i dag 40-årige ekscykelrytter.

Nicki Sørensen har siden 2001 kørt for holdet, man i dag kender som Tinkoff-Saxo. Inden det nåede han at køre for Team Chicky World og Team Fakta i sine to første år som professionel.

Her var han kendt som en stærk allround-rytter, som undervejs vandt flotte sejre.

Den største faldt i 2009, da Sørensen vandt en etape i Tour de France. I 2005 vandt han en etape i Vuelta a España. Desuden oplevede han fire gange at blive dansk mester på landevej; i 2003, 2008, 2010 og 2011.

Han indstillede karrieren i oktober 2014, hvorefter han blev sportsdirektør på holdet, der tidligere havde Bjarne Riis som ejer.

ADD's rapport om doping i cykelmiljøet offentliggøres tirsdag klokken 9.30.

Tinkoff-Saxo har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til Nicki Sørensens dopingindrømmelse, meddeler cykelholdet til Ritzau.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM