Annonce
Sport

Nicolai Jørgensen ser rødt i danskeropgør mod Ajax

Efter en satset tackling fik Feyenoord Nicolai Jørgensen sit andet gule kort og blev udvist i danskeropgøret mod Ajax, der havde Lasse Schöne på holdet. Foto: Scanpix/Sergei Supinsky/arkiv

To gule kort blev vekslet til en udvisning for Nicolai Jørgensen, der kunne se Feyenoord tabe 0-2 til Ajax.

Frustrationerne steg søndag den danske Feyenoord-spiller Nicolai Jørgensen til hovedet, da Feyenoord tabte 0-2 ude til Ajax Amsterdam med Lasse Schöne på holdet.

I det 58. minut fik Jørgensen efter en alt for satset tackling sit andet gule kort og blev dermed vist ud.

Hans holdkammerater stod efterfølgende med en næsten umulig opgave, da de på tidspunktet for udvisningen var bagud med 0-2.

Nederlaget er symptomatisk for en sæson, der langt fra har været optimal for Feyenoord.

Med en femteplads i ligaen er holdet ikke i nærheden af at forsvare sidste sæsons titel, og opgøret mod Ajax, der indtager andenpladsen, var på forhånd udpeget som et nøgleopgør for den pressede klub.

Første halvleg blev en åben affære præget af flere hårde dueller, hvilket til dels skyldtes et kompakt Feyenoord-forsvar.

I den anden ende blev Jørgensen pakket godt ind af Ajax-stopperne, som han havde flere nærkampe med.

Mod slutningen af halvlegen fik Jørgensen et gult kort for et professionelt frispark, da han nedlagde David Neres, som var ved at slippe fri i en farlig Ajax-omstilling.

Fra anden halvlegs begyndelse ændrede kampen dog karakter.

Ajax brød flere gange igennem over kanterne og lykkedes med at lukke op for den kompakte Feyenoord-defensiv.

Det resulterede i to hurtige Ajax-mål signeret af Klaas Jan Huntelaar og Donny van de Beek.

Kort efter gik det helt galt for Feyenoord, da Jørgensen gik ind i en tackling med fuld risiko mod Joël Veltman fra Ajax.

Dommeren var ikke et sekund i tvivl og kvitterede prompte med et gult kort, som blev danskerens andet i kampen.

Efterfølgende kom det til skærmydsler mellem spillerne fra de to hold, og en tydeligt frustreret Nicolai Jørgensen forsøgte at forklare sig:

- Jeg rørte ham ikke, kunne man høre Jørgensen sige til kampens dommer.

Men lige lidt hjalp det danskeren, der kunne se Ajax køre hjemmebanesejren sikkert hjem.

Lasse Schöne var placeret i en tilbagetrukken rolle som spilfordeler og markerede sig hovedsageligt med et par langskudsforsøg, der dog ikke for alvor blev nærgående.

Den danske landsholdsspiller Kasper Dolberg var ikke med for Ajax på grund af en ledbåndsskade i sin højre fod og kunne ses på krykker på tilskuerrækkerne.

Skaden forventes også at holde danskeren ude i de kommende fire-fem uger.

Kampen var den nye Ajax-træner Erik Ten Hags første. Den 47-årige hollænder blev præsenteret i slutningen af december, hvor han blev hentet fra Utrecht.

Ligaens førerhold, PSV Eindhoven, sikrede sig senere søndag på et mål i overtiden akkurat en 2-1-sejr ude over Heracles.

Dermed er Ajax efter 19. spillerunde fortsat fem point efter PSV.

  • Nicolai Jørgensen
    Efter en satset tackling fik Feyenoord Nicolai Jørgensen sit andet gule kort og blev udvist i danskeropgøret mod Ajax, der havde Lasse Schöne på holdet. Foto: Scanpix/Sergei Supinsky/arkiv
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM