Annonce
Sport

Nulløsning mod United sender City på førstepladsen

Det blev en taktisk affære uden mål, da Manchester United og Manchester City krydsede klinger på Old Trafford.

Lokalopgøret mellem Manchester United og Manchester City i Premier League på Old Trafford endte uden scoringer søndag.

Med 0-0-resultatet er City tilbage på førstepladsen med 22 point ligesom Arsenal, men City har en bedre målscore. United har 20 point på fjerdepladsen.

Vincent Kompany var tilbage i Citys startopstilling efter at have været væk i de to seneste kampe. Han afløste Eliaquim Mangala, mens Aleksandar Kolarov og Fernando også var med i stedet for Pablo Zabaleta og Jesus Navas.

I forhold til Champions League-opgøret mod CSKA Moskva havde United-manager Louis van Gaal skiftet Jesse Lingard ud med Juan Mata.

Der var kog under kedlen på Old Trafford, hvor der ikke blev spillet musik op til kampen, så de to klubbers fans kunne piske stemningen i vejret.

I højt tempo var det dog småt med de store chancer, og begge hold fokuserede på ikke at komme bagud. Hjemmeholdet havde eksempelvis ikke et eneste skud på mål i de første 45 minutter.

Efter 52 minutter opstod en kontroversiel situation, da City-angriberen Raheem Sterling og Ander Herrera var i nærkontakt i Citys målfelt, men kampens dommer vinkede afværgende.

Derfor var det til store buh-råb, da den tidligere Liverpool-spiller lod sig udskifte med Jesus Navas.

United pressede herefter og sad på spillet, mens City fokuserede på at stå solidt og i stedet satse på omstillinger uden at risikere at åbne helt op på Old Trafford.

Lingard erstattede efter pausen Mata, og Lingard kunne være blevet dagens store helt med otte minutter igen, men hans forsøg tog overliggeren.

Med få minutter igen var Chris Smalling tæt på at sikre United sejren med et fladt skud i feltet, men Joe Hart viste klassen i Citys mål i en kamp, der var taktisk præget og fuld af tempo, men endte uden scoringer.

Tottenham og Christian Eriksen vandt 5-1 ude over Bournemouth. Her scorede Tottenhams engelske landsholdsangriber Harry Kane tre gange.

Kanes anden scoring til 4-1 faldt efter et flot oplæg fra Christian Eriksen, der modtog bolden i venstre side.

Eriksen trak lidt ind mod midten og splittede herefter Bournemouth-forsvaret med en pasning, som Kane kunne springe frem til og sende i mål.

Sejren betyder, at Tottenham indtager sjettepladsen i Premier League med 17 point efter ti kampe.

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød