Annonce
Sport

Ny FCN-skuffelse: Taber hjemme til FC Vestsjælland

Foto: søRen Bidstrup /Scanpix

FC Nordsjælland skrev endnu en skuffelse i bogen, da Farum-klubben søndag tabte 1-2 hjemme til FC Vestsjælland efter ellers at have været foran ved pausen.

Tilskuerne i Farum måtte søndag tidligt op for at se superligafodbold. Allerede klokken 11.00 tog de lokale helte imod FC Vestsjælland - til en omgang "brunch og bold".

Mens tilskuerne inden kampen blev forkælet med æg, bacon og Gammel Dansk, var der længere mellem snapsene på banen. Hjemmeholdet måtte lige have søvnen ud af øjnene i de første minutter, som gæsterne sad på, men så tog FCN stille og roligt over.

Især venstresiden med Mario Ticinovic og Patrick Mtiliga skabte problemer for Vestsjællands højre back Jonas Thomsen, som da også blev flået ud allerede inden pausen.

Gæsterne satsede ligeledes mest i venstresiden, hvor Jan Kristiansen og Michael Lumb på skift angreb Pascal Gregor, der havde snuppet Jens Stryger Larsens tjans som højre back.

Tilskuerne i Farum fik inden pausen et enkelt mål efter glimrende kroatisk samarbejde. Ivan Runje slog en perfekt bold frem til Ticinovic i dybden, og af to omgange gjorde han det til 1-0.

FC Vestsjælland har i de seneste kampe mod OB og FC København også været bagud 0-1, men kom begge gange tilbage på 1-1. Sådan gik det også i Farum, hvor Thiago Pinto Borges kort efter pausen udlignede.

Den brasilianske dribler har hidtil i sæsonen haft svært ved at score, men i Farum var han varm. Midt i anden halvleg var han igen på pletten efter et hjørnespark, som FCN's defensiv slet ikke fik håndteret.

Hjemmeholdet havde, som så ofte før i denne sæson, meget svært ved at skabe åbne chancer. Kombinationerne foregik i et alt for lavt tempo, så frustrationen bredte sig blandt Nordsjællands spillere, som minutterne gik.

Den frustration førte ikke til noget godt, chancerne var få, og FCV var faktisk tættere på 3-1, end hjemmeholdet var på 2-2.

/ritzau/

  • Foto: søRen Bidstrup /Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM