Annonce
Sport

Olesen er glad for ikke at være chauffør for Bjørn igen

Thorbjørn Olesen er fra fredag med ved Ryder Cup for første gang som spiller. Foto: Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix

Danske Thorbjørn Olesen ser frem til at blive nervøs, når han fra fredag er med ved Ryder Cup i Frankrig.

Thorbjørn Olesen var blandt de spillere, der i år kvalificerede sig direkte til det europæiske hold til Ryder Cup, der bliver spillet fra fredag til og med søndag i Frankrig.

Men også for to år siden var den danske golfspiller med til den traditionsrige dyst mellem Europa og USA.

Dengang var det dog i rollen som chauffør for Europas nuværende kaptajn, Thomas Bjørn, som dengang var vicekaptajn.

- Først og fremmest kan jeg sige, at det er det hårdeste job, jeg nogensinde har haft. Det var svært at køre Thomas' buggy (en lille åben golfvogn, red.). Han var meget krævende, så jeg løb omkring, siger Thorbjørn Olesen til Reuters.

- Jeg var flere gange inde i klubhuset for at hente kaffe, en del gange. Og det var meget, meget svært at komme fra banen til klubhuset, især i en af Europas vogne, siger den 28-årige dansker.

Ryder Cup blev for to år siden spillet på Hazeltine National Golf Club i Minnesota, USA. Ved den lejlighed vandt USA 17-11 over Europa.

Thorbjørn Olesen mener, at han fik suget en masse til sig under Ryder Cup i 2016, som han kan tage med sig, når han fra fredag er med i dysten for første gang som spiller.

- Det var meget lærerigt for mig at se, hvad der sker bag kulisserne. Hvad kaptajnerne og vicekaptajnerne gør, og hvor svært det egentlig er for dem at udvælge holdet.

- Det var en god erfaring at stå ved første tee og se det hele, og jeg tænker, at det kun kan hjælpe mig i denne uge, siger han.

Thorbjørn Olesen forventer alligevel, at det bliver noget helt andet at stå ved første tee fredag, når Ryder Cup indledes.

- Jeg kommer helt klart til at være meget nervøs, ingen tvivl om det.

- Jeg vil forsøge at omfavne øjeblikket og gøre mit bedste. Jeg kan lide at være nervøs, det er en dejlig fornemmelse at have, så jeg ser bare frem til at stå ved første tee, siger den danske Ryder Cup-debutant.

  • GOLF-FRA-RYDER-CUP-PRACTICE
    Thorbjørn Olesen er fra fredag med ved Ryder Cup for første gang som spiller. Foto: Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale