Annonce
Sport

River Plate slår ærkerival og vinder Copa Libertadores

River Plates Jonatan Maidana (til venstre) vandt denne luftduel mod Boca Juniors-spilleren Ramon Abila i den anden af to finalekampe om Copa Libertadores-trofæet. River Plate endte med at vinde titlen. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix

River Plate vandt Copa Libertadores med en 3-1-sejr over Boca Juniors i Madrid. Den første finale endte 2-2.

Sydamerikansk fodbold fik vist sig fra sin smukke side søndag aften i Madrid, da Copa Libertadores - Sydamerikas svar på Champions League - skulle finde en vinder.

River Plate vandt den anden af to finaler med en sejr på 3-1 over Boca Juniors i Madrid efter forlænget spilletid.

Den første finalekamp endte 2-2 i Buenos Aires på Boca Juniors hjemmebane.

Dermed blev kampen i Madrid et noget flottere kapitel i den kedelige saga, der har præget finalekampene i de seneste uger.

Den anden finalekamp skulle oprindeligt have været spillet på El Monumental, River Plates hjemmebane.

Men River Plate-fans angreb Bocas spillerbus med sten og peberspray på vej til stadion, og så måtte kampen udskydes. Flere gange.

I sidste instans valgte Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol) at flytte opgøret til Bernabéu i Madrid.

Søndag fik Sydamerika og især argentinsk fodbold oprejsning med en dramatisk og underholdende finale i Madrid.

Første halvleg viste, at det igen var to jævnbyrdige hold, der tørnede sammen. Ingen gav modparten noget plads eller tid.

Dario Benedetto skabte dog selv pladsen, da han bragte Boca Juniors foran 1-0 få minutter før pausen.

Den argentinske angriber løb perfekt i dybden på en lang flad aflevering over en halv bane, snød en River Plate-stopper og passerede elegant målmanden Franco Armani.

River Plate svarede igen efter 68 minutter med et mønsterangreb, hvor smukke kombinationer endte med en tværpasning til Lucas Pratto, som nemt kunne sparke bolden i et blottet mål.

Pratto udlignede også til 1-1 i den første finalekamp, der endte 2-2.

Der blev ikke spillet med reglen om udebanemål, så kampen skulle ud i forlænget spilletid.

Og her fik River Plate hurtigt en stor fordel, da Boca Juniors blev reduceret til ti spillere blot to minutter inde i den forlængede spilletid.

Boca Juniors-spilleren Wilmar Barrios, som i slutningen af den ordinære spilletid havde modtaget et gult kort for at holde fast i en River Plate-spiller, kom for hårdt ind i en tackling uden hensyn til modspilleren.

Og så var der marchordre trods store protester fra Boca Juniors-spillerne.

Trods en mand i overtal havde River Plate svært ved at komme til åbne chancer.

Der skulle et drøn af et langskud fra colombianeren Juan Quintero efter 109 minutter til, før River Plate kom på vinderkurs. Bolden blev hamret ind via underkanten af overliggeren.

Boca Juniors gav dog ikke op, heller ikke da indskiftede Fernando Gago udgik med en skade. Boca Juniors havde brugt sine udskiftninger, så holdet måtte spille videre med ni mand.

Alligevel nåede Boca Juniors frem til en sidste stor chance, men Leonardo Jara ramte ydersiden af stolpen med kort tid tilbage af den forlængede spilletid.

Ikke længe efter fik River Plates Gonzalo Martinez en friløber og kunne løbe ned i den anden ende og trille bolden i det tomme net til slutresultatet 3-1, efter Boca Juniors' målmand var søgt med frem på et hjørnespark.

River Plates medrejsende fans kunne juble, mens Boca Juniors-fansene stod forstenede og triste på det fremmede stadion i Madrid.

  • FBL-LIBERTADORES-RIVER-BOCA
    River Plates Jonatan Maidana (til venstre) vandt denne luftduel mod Boca Juniors-spilleren Ramon Abila i den anden af to finalekampe om Copa Libertadores-trofæet. River Plate endte med at vinde titlen. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader